Som nogen ved har jeg jo lidt fået en ny identitet hernede- jeg er "blevet" sekulær - altså processuelt har jeg jo ikke ændret mig så meget (ved mere og er nysgerrig) men i nogle sammenhænge ville det føles som at føre folk bag lyset hvis ikke jeg sagde noget om mit religiøse udgangspunkt - fordi jeg er sammen med believers (Jesustroende) ville folk automatisk tænke at jeg også var det og har ikke lyst til at foole nogen. Nå men det var så den ene "nye" identitet som jeg normalt ikke ville bruge hvis jeg præsenterede mig selv i dk. Den anden er feminist - dem der kender mig godt vil måske sige; "Jamen hov Ane, du har da alle dage været feminist" tjae det er muligt men det er ikke som sådan jeg har tænkt på mig selv, men det gør jeg altså nu! Og tror såmænd også mine med-voluntører vil tænke sådan om mig - og det er faktisk helt ok og det viser sig at køn som studieobjekt faktisk er enormt spændende - jeg har overvejet om jeg burde være født i 1970érne....
I går kom Rikke og jeg hjem fra en weekend med 90 messiansk-jødiske og kristne palæstinensiske kvinder, vi var godt trætte efter næsten 4 timer i en minibus (med en skrigende baby noget af vejen) og var først hjemme ved 21 tiden. Men det har været rigtigt spændende og givet et indblik i hvor komplekst det der forsoningsarbejde egentlig er.
Her er en lille video som viser det enormt dejlige vejr - det er simpelthen så fedt at solen skinner og man kan være ude uden overtøj - var her i formiddag på markedet og løb derind og der var en sweatshirt faktisk alt for varm - utroligt - men vi ved jo allerede at det kan være noget ustadigt så der er ikke nogen der siger det varer ved.
Vi er nu i gang med forberedelser til nytårsaften - temaet er Bond og med det relativt begrænsede udvalg af tøj må man jo være kreativ - så det går de næste par timer med og så har vi da også lige fikset de 4 desserter vi skal have med - prøvede forgæves at finde lime til mojito - da mynte jo er både godt og billigt her men det lod sig ikke gøre at finde lime så hvad der skal drikkes er uvist. Jeg aner heller ikke hvad vi skal spise udover vores desserter så i det hele taget er det en aften i overraskelsens tegn - ingenting er jo som derhjemme og plejer er noget så grueligt død, men mon ikke de skøre og dejlige voluntører nok skal danne rammen for at vi alle får en god aften - OG hvis jeg ikke husker forkert så får jeg en specifik hilsen fra dronningen - hvis ikke blir jeg altså SUR - Jeg har ikke rigtigt mulighed for at skype/ringe så herfra må lyde et lidt tidligt men meget stort GODT nytår til jer der følger med her - må 2012 blive absolut fantastisk - det satser jeg på det blir for mig.
Kh Ane