fredag den 21. december 2012

Det´ sørme det´ sandt December




Happy holydays/glædelig jul  er det vist på tide at sige – Nu er det i hvert fald weekend og jeg kan prøve at få ladet op. Synes de seneste 2 uger har været ret hektiske og kan mærke at jeg trænger til lidt ro – ikke at det sådan er lige om hjørnet dog – se program senere! Den seneste uges aftenprogram har stået på fødselsdag med en fra vores arabisk hold, farvelgudstjeneste for missionspiloterne, arabisk timer, Foredrag ved journalist i Joffi-huset om international politik (helt vildt fedt), julefest med arbejdet, allergivaccination og så selvfølgelig arbejde i rigt mål. I aften står den på julefest hos en fra arbejdet og så måske et smut forbi shalomnight hos præsteparret inden da- men det er lidt besværligt med transport eftersom det jo er fredag så der kun kører araberbusser og de kører ikke til senere end 20 tiden – så vidt vi ved – og det regner og er møg koldt så ikke fedt at gå. Nå det var brokket så kommer det sjove: 

Julefesten på arbejdet onsdag var enormt hyggelig. Staff havde side dishes med og Salim og hans kone, Kay havde bestilt hovedretten udefra. ”Vi” havde sørget for brownies, der var utroligt lækre (google ”brownies alt for damerne”) men da der var 4 forskellige slags kage blev det hele ikke spist så vi burde have taget det med hjem men syntes alligevel det ville være uhøfligt. I forhold til kagen må jeg i øvrigt hellere krybe til korset og sende rosen i den rigtige retning for det var nemlig slet ikke Rikke og jeg der bagte men derimod Annette og Kristina. De to dejlige damer tilbød det da de ku se mig rende rundt som en skoldet skid i et glas vand dagen før og stresse over at skulle bage kage klokken 22 om aftenen. Og oh sikke en kage, så det må de gerne gøre en anden gang. Nå men til julefesten var vi så  i Salim og Kays ikke så store dagligstue samlet 20 mennesker til spisning, balancegang på knæene med tallerkner, pakkeleg – anderledes end den jeg i hvert fald kender fra DK, 4-mand-i-en-sofa-leg og lidt tid til hyggeligt snak. Det var lidt som at være til en udvidet familie julefrokost og der blev (som i kan se på billedet) grinet inderligt.
Til venstre er det Sam, Salims den yngste, i Midten Sara fra arbejdet der skriger af grin og til Højre Nanor, derer vores dejlige sekretær på arbejdet.

 Det blev dog på ingen måde en all-nighter så Rikke og jeg var hjemme klokken 22. Desværre er vi nogle værre natterodere så dte er sjældent jeg sover før 23.40 og det kan efterhånden godt mærkes at jeg mangler noget søvn – skal op senest klokken 7 og da jeg jo har rundet de 25 skal jeg helst have mine 8 timer. Burde gå lidt tidligere i seng men det er svært når de andre ofte er oppe fordi de ikke skal møde så tidligt – tjae på et tidspunkt bliver jeg vel så træt at det kommer af sig selv.
 
.... Nanor der ser mærkelig ud...

.. OG Salim som western-jule-person - hmm mindre autoritetsagtig end til daglig



...Og sidst men ikke mindst den dejlige julenisse Rikke


I morgen regner vi med at der skal gøres lidt rent, jeg skal nok ud at løbe (er efterhånden kommet ind i en ok rutine med 4 km 2-3 gange om ugen, men vil dog gerne have det op på 6-7 km men det er hååårdt fordi der er så mange bakker!), og så skal vi til Betlehem og se juleudsmykning – jeg havde overvejet at tage til midnatsgudstjeneste juleaften men det ville blive et studie i besværlig transport så har besluttet at blive i præstelejligheden og hygge med den udvidede familie hernede. Søndag tager vi op til præstelejligheden og begyndre at bage/lave mad osv. Og så er det jo lige pludselig jul! Jeg plejer at have eksamen i Dec. Så er vant til at der ikke er så meget tid til hygge men synes også det har været hektisk i år og har på fornemmelsen at jeg i januar vil være lidt forvirret og ikke helt forstå hvor tiden blev af. Rikke og jeg har næsten været her i 3 måneder nu og jeg har reflekteret over at jeg tror det tager mig cirka 2,5 måned at falde helt til og få struktur på dagligdag et nyt sted, så på en måde tingene ikke så nye og spændende mere. Men jeg kan heldigvis stadig forundres, forbavses og forarges over at være her. Og det er nu ikke helt dårligt at vågne op til en udsigt a la denne, eller at kunne købe friske og lækre jordbær eller at kunne bade i det døde hav d. 3. Dec.

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtigt dejlig jul og kære venner og familie; viid at jeg savner jer og at jeg som før på mine rejser kommer i hu hvor fantastiske mennesker jeg har i mit liv.
Kærlig Hilsen Ane

Ingen kommentarer:

Send en kommentar