Lidt reflektioner skrevet i reportage form fra klokken 8 i morges
Jeg kan høre
gadens unger lege ude på parkeringspladsen – de kaster sig rundt i de 10
cm. sne der er faldet i løbet af natten. Jerusalem er næsten ikke til at kende
igen. Smuk som altid, nu uden biler, larm og os, for kun ganske få bevæger sig
uden for en dør. Efter tre dages storm og regn virker sneen som en kærkommen,
fredelig og smuk afveksling. Facebook er fyldt med glade og begejstrede
opdateringer og lyset udenfor er helt specielt, hvidt og blødt. Turen til
Masada med den danske kirke er afløst af boller og kakao hos præsteparret, men
jeg har desværre ikke sne-fri som så mange andre fordi jeg bor så tæt på
arbejdet. Så derfor sidder jeg her og skriver. Men der er også en anden grund:
Den smukke sne, det hvide lys og stilheden på grund af manglende trafik er ikke
nødvendigvis en rar oplevelse for alle. For nogle er den endda direkte
problematisk for ikke at sige katastrofal. Ét er at motorveje er lukket, at
redningsmandskab har måttet hjælpe folk væk fra biler der var kørt fast i
mudder og at der de sidste dage har været midlertidige strømsvigt. Noget helt andet
er, at mange står uden ordentligt opvarmede huse, at hundredvis af hjem i
Palæstina er blevet ødelagt af stormen, at bønder ser deres afgrøder blive
ødelagt og at mindst 17 mennesker i regionen er afgået ved døden som følge af
de sidste dages vejrlig. De mange flygtninge i Syrien er katastrofalt ramt
eftersom telte jo ikke yder nødvendig beskyttelse mod dette vejr. Jeg derimod
sidder under min sovepose, med the i kruset og varmen strømmende ud fra den
elektriske radiator og en dårlig smag i munden. Der sker så meget frygteligt i
verden og vi kan på ingen måde tage det hele på vores skuldre, endsige kapere
eller gøre noget ved det hele. Men vi kan udvide vores horisont, vende mønten
og prøve at se tingene fra den anden side; vi er som danskere er blandt andre så utroligt
privilegerede og det skal vi være bevidste om og ikke tage for givet. Når det
så er sagt vil jeg dele med jer, at også jeg har overvejet at bygge en snemand
i dag – når jeg altså er færdig med at arbejde.
Det blev så til gåtur til udkigs punktet og jeg vil nu fortsætte med at læse om kønsrelationer i moderne Islam - i en bog fra 1980 som min chef har givet mig....
 |
Det var altså ikke lige sne søs rejste herned for at opleve - ikke helt optimalt og så alligevel hyggeligt så jeg er bestemt ikke hellig jf. ovenstående problematiseringer af sneglæde. |
 |
Udsigt fra mit vindue i morges |
 |
En snemand - med ordentlige øjenbryn! |
 |
Udkigs-punktet ud over et gråt Jerusalem - vi burde går derop igen nu hvor solen skinner men støvlerne er våde og jeg skal arbejde - kuplen man kan ane i baggrunden er Klippemoskeen |
 |
Oppe ved udkigs punktet - en møgunge på vel 5 år smed sne i hovedet på mig - da jeg så ham igen måtte jeg med klar røst fortælle hans fader hvad jeg mente om den slags! |
 |
Uden make-up, men med røde kinder er vi ude at gå tur.. det er overskyet og sner ind imellem |
 |
Men så kom solen der nu hastigt får sneen til at smelte.... |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar