Og Rikke AKA Rix - en klippe i stormvejr og max Jesus-tosse som jeg har den dybeste respekt for |
Rikke og jeg måtte jo skilles i Kastrup og var væk fra hinanden i 5 dage - mærkeligt og da min telefon gik i udu så jeg måtte låne en anden havde jeg ikke hendes nummer så det blev jo nærmest en kold tyrker. Men vi klarede den og enormt dejligt så at ses igen i går her i Kbh. Det pigebarn har en ro som jeg sjældent før har oplevet!
Vores tur hjem gik fint, Rikke fik nærmest endevendt sine kufferter men udover det var der intet drama og ingen ubehagelige spørgsmål, men hvor tager det altså lang tid i den lufthavn!
I aften har jeg været hjemme i en uge og spørgsmålet om tid vedbliver at fascinere mig; en uge er jo ikke bare en uge for hvorfor kunne nogle uger så føles lange og andre korte? De sidste 7 dage har føltes lange og er samtidig gået hurtigt for der er et stramt program på; foredragsturneen er i gang og jeg er gået i gang med så småt at søge jobs så hvis nogen kender nogen, der kender nogen, der har brug for en antropolog så slå på tråden. Og i øvrigt mangler jeg også et sted at bo i København, så bring it on please.
Lige nu sker der en hel masse men jeg er meget spændt på, hvornår jeg kommer til at kede mig og ender op med fornyet udlængsel, tror desværre ikke der går så lang tid og ved at jeg helt sikkert må tilbage til Mellemøsten igen. Verden er så stor og åben og the modern woman of 2013 (se billedet nedenfor) er SÅ meget klar på nye udfordringer!
Jeg regner med at I endnu har det sidste Shalomtil gode - så for nu blot au revoir...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar