tirsdag den 12. februar 2013

Ud af skabet som madblog!

Den senere tids udvikling kulminerer nu endelig med et fuldblods mad indlæg endda med ægte palæstinensiske opskrifter med - hvad det betyder skal vi snart komme ind på. Hvis I ikke har læst Rikkes seneste blogindlæg http://kanvisafafred.blogspot.co.il/  så gør det endelig for dér har i indledningen og oversigtsinfo og ikke-mad-billeder fra vores tur til Betlehem i fredags. Kort fortalt var vi på besøg på en palæstinensisk kvinde med muskelsvind i en af de 3 flygtninge lejre der er i Betlehem. Med flygtningelejr er det essentielt at forstå at vi ikke taler om primitive teltlejre men om et meget tæt bebygget beboelseskvarter opført (vil jeg tro) ret kort tid efter Israels oprettelse tilbage i 1948 hvor omkring 70.000 palæstinensere blev fordrevet (øh eller flygtede/ smuttede frivilligt vil nogen mene) fra deres hjem fordi deres land og hjem lå indenfor the green line - FNs opdeling fra 1948. Disse flygtninge (hvoraf der bor 2-3 mio i Jordan og vel omkring et par millioner rundt omkring i andre lande er et af de helt store stridsspørgsmål og var en af grundene til sammenbruddet af Camp David forhandlingerne med Bill Clinton som mægler i år 2000. Flygtningene vil jo gerne vende hjem men der er ikke plads i det land som jeg som et politisk statement næsten altid kalder Palæstina (og i modsætning til mange andre ikke bare Vestbredden). Israel vil ikke lukke dem ind (heller ikke til Palæstina - for man kan ikke komme til Palæstina uden at skulle igennem Israel) og de kan ikke få statsborgerskab i blandt andet Jordan fordi de ville være en demografisk bombe under kongens magt. Hov nu blev det til politik og historie i stedet for mad - ih også altså - nå men flygtninge lejren L'Azze (Gaza) er et slidt sted, med smalle gyder og skrald i gaden men som sådan ikke ubehageligt og meget pænt og stort hus kvinden havde. Menuen stod på det udbredte Hummus og Fallafel og så noget sært noget som måske (eller måske ikke) hedder Fate - en slags brød suppe. Opskrifterne på Hummus og fallafel kommer her - som sagt på ægte Palæstinensisk vis - hvilket betyder så meget på slump at det er lidt besværligt for selv undertegnede helt at gennemskue tingene - men hvad dælen; prøves det skal det så kast jer da ud i det og send mig gerne info om hvordan det gik - det smagte i hvert fald fantastisk. Det er egentligt lidt sjovt for Hummus betyder bare kikærter - nemt og enkelt. Vi fik ikke taget så mange billeder af processen så her kommer opskriften bare - var positivt overrasket over at der faktisk slet ikke er olie i.
Hummus
1)      Kikærter lægges i blød natten over i koldt vand
2)      Derefter koges de i 1 time i rigeligt vand
3)      Hummussen kan enten laves i Blender eller ved håndkraft i en morter – den bliver mest glat i en blender.
4)      1 kop kikærter blandes i blenderen med
a.       ½ spiseske salt
b.      ½ kop vand – der kan tilsættes mere løbende afhængig af hvilken konsistens der ønskes
c.       ½ kop Tahina (Tahin; sesamfrøpasta; kan fås hos nogle ”etniske” (øhh ikke politisk korrekt) grønthandlere eller eks. I Kvickly/Føtex af mærket Urtekram)
d.      2 spiseskefulde citron – foretrækkes hummussen mere syrlig kan man bare tilsætte mere citron (man kan bruge citron syre i stedet - men tjek lige med nogen der ved noget om kemi at det ikke er noget giftigt noget du bruger)
Det hele blendes glat med enten almindelig blender eller stavblender og smages til. Kan pyntes med lidt krydderier såsom spidskommen, paprika, eller hakket frisk persille og et skvæt god olivenolie. Nogen putter græsk yoghurt/creme fraice i for at gøre konsistensen mere luftigt men det er ikke Palæstinensisk autentisk.


Kikærter koges
  
Falafel – stor portion lavet på slump 

Blendede kikærter, løg mv og Persille. Det lidet spændende udseende underbygger bare teorien om at alt er sjovere hvis man frituresteger det!
 
Kikærter blødgjort i 24 timer (mit gæt er cirka 1 kilo i blødgjort tilstand)
2 fed hvidløg
1 løg
1 kop frisk persille
Salt
Peber
Falafel krydderi /spidskommen, tørret koriander, ingefær (tørret) kommen frø,
1 spiseske Bagepulver
1 kop vand (hældes i lidt efter lidt og der skal måske tilsættes lidt ekstra)
-          Ekstra forslag; chili, citron, eller andre krydderier – afhængig af hvad man godt kan lide.
1)      Skær persillen i stykker så den nemmere kan blendes og blend den sammen med kikærter, vand, hvidløg og løg
2)      Hæld evt. mere vand i afhængig af om blenderen kan få det hele til at blive blendes. Konsistensen skal være som en ok fast grød til sidst.
3)      Krydres med falafelkrydderi (eller en blanding af de krydderier der er nævnt ovenfor)– og cirka 1 spiseske bagepulver så det hæver lidt. 
 
4)      Skal lige stå 10 min.
5)      I en pande/gryde/frituregryde-ting varmes olie op så det ligger i cirka 4 cm. dybde. Det kan være majsolie eller andet friture-velegnet olie – dvs. IKKE olivenolie.
6)      Falaflerne formes med to skeer eller en ”falafel-maskine” og placeres forsigtigt i den skoldhede olie hvor det begynder at syde og boble. 
Sådan her - pas på nallerne!

7)      Skal måske lige vendes i løbet af de cirka 3-4 minutter de er i olien – dvs. du skal holde øje med dem!
8)      Tages op med hulske når de er godt gyldenbrune og helt sprøde på hele overfladen – tjek evt. med en af dem om den er gennemstegt og smager godt – det kan jo være der skal tilsættes mere af noget krydderi.
9)      Mellem formningen af hver falafel dyppes skeerne i en kop med olie (IKKE vand, da det vil give ballade med den varme olie).
 




Spises med pitabrød/fladbrød, Hummus, og finthakket salat (tomat, agurk, løg, forårsløg, spinat, syltede ting – faktisk lige hvad du har lyst til) – lav eventuelt også en chili salsa eller lignende så der også er noget spicy til.

Velbekomme blev der sagt - Nu har vi fået blender i lejligheden så det skal helt sikkert prøves - men det virker lidt skørt at lave selv når man i Betlehem kan få et pitabrød med salat og falafel for 4 NIS - hvilket svarer til 6 kroner - og så alligevel kommer mormoderen op i mig; det er nu altså bedst når det er hjemmelavet. 
Næste gang jeg skriver er jeg forhåbentlig mere udhvilet end det er tilfældet pt for torsdag morgen klokken 6 drager Rikke og jeg mod syd til Jordan - walla jeg glæder mig! Hold varmen Homies ;.)

torsdag den 7. februar 2013

Udfordringer...

... er der nok af - det er bare om at tage fat
...kunne jeg nogle gange godt ønske mig lidt færre af
...vil jeg nok i mindre grad opsøge selv fremover
  ...gør mig stærkere
(
NB dette er skrevet igår d. 6.2 om eftermiddagen og hvis det ser mærkeligt ud så er det fordi computeren insisterer på at gøre tingene på hebræisk lige nu og DET er mærkeligt)

Jeg vil starte lidt bagfra så håber jeg i følger med. Jeg har jo lige så stille eller faktisk ofte med enorm fart og kraft fået placeret/befundet mig steder hvor jeg aldrig havde været før, såvel fysisk som mentalt og det har også den sidste uges tid bragt med sig. Et af de steder der er utroligt anderledes end alle andre steder jeg før har været er King of Kings Jerusalem (http://www.kkcj.org/ ) - en kristen/messiansk menighed som har gudstjeneste hver søndag. Jeg har været der nogle gange sammen med pigerne fra lejligheden og har praktiseret "pick and choose" - altså taget hvad jeg kunne bruge fra den meget lange prædiken og ladet resten være, nogle gange med en let hovedrysten eller et smil. Det var desværre ikke muligt for mig at gøre denne gang og jeg må erkende at det kan være svært at forholde mig til et så radikalt anderledes verdenssyn end det jeg kommer fra og gennem opvæksten har internaliseret. Jeg skal ikke her komme med en længere smøre om forskellige holdninger men kan blot afsløre at emnet han berørte og som fik mig helt op af stolen var homoseksualitet - men man kan jo tage et lille kig på Pastor Waynes prædiken fra i søndags "Wholy holy" - jeg skal, modsat ham ikke prædike - i hvert fald ikke her - men grunden til at jeg inkluderer oplevelsen her er for at vise bredden af mit liv hernede. Jeg har tidligere holdt meget af at komme i King of Kings - synes deres worship er helt vildt fed  tit - der kan folkekirken ikke helt hamle op når det kommer til at føle sig fyldt af sang fra alle sider - noget jeg altid har elsket - hvad enten det drejede sig om da jeg sang i  kirkekoret i sidste årtusinde eller skrålede Kringsatt av fiender til en freds demo, eller gav den gas til Michael Jackson og sprang en højtaler på mit teenageværelse. Men må nok erkende at jeg bliver nødt til at spare mig selv lidt så jeg ikke  kommer hjem med max. forhøjet blodtryk - for det kan være hårdt at være så langt hjemmefra og i så fremmed en setting så måske jeg skal holde hviledag søndag forstået som at jeg fortrinsvis skal gøre ting hvor jeg ved at jeg vil have det godt. Nu må vi, man skal aldrig sige aldrig, men pastor Wayne og jeg bliver nok aldrig perlevenner. Og det er også okay - efter at have råbt og skreget en stund må jeg nu prøve at skue bagud i bagklogskabens klare lys, tage antrohatten på og undre mig! Og apropos undren så har jeg tænkt at jeg aldrig må stoppe med at undre mig - et lille barns nysgerrighed når det peger og siger "a deet" (hvad er det?) skal vi værtsætte - for kun ved at spørge ind til tingene kan vi bevare en hvis grad af åbenhed overfor verdens diversitet - og jeg prøver!

For nu at gå et skridt længere tilbage så stod fredag/lørdag jo på workshop med arbejdet hvor vi skulle have feedback fra curriculum komiteen - og DET fik - det var simpelthen så fedt - de havde gode indspark - som jo godt nok har genereret en del ekstra arbejde, men sådan er en arbejdsproces som denne jo nok bare og i sidste ende øger det jo kvaliteten af vores arbejde (og giver det et skær af noget der minder om kontekstutalisering).

Endnu længere tilbage kan jeg berette at råkostkuren gik ok - kunne dog ikke overholde den da der var hygge hos en kollega i onsdags - man tvinges lidt til at være kreativ med grøntsagerne når det er morgen, middag og aften i 3 dage og vil helt sikkert prøve at inkorporere mere af den slags mad i min kost - men puha det bliver dyrt i dk. Er dog ikke helt sikkert på jeg får nok protein hernede da jeg spiser meget lidt kød (det er ret dyrt) og linser/bønner har jeg aldrig rigtigt været god til - men opskrifter med linser modtages gerne hvis nogen har nogle favoritter - for bliver nok nødt til at prøve. Nå, nu blev det igen til en madblog! dog uden billeder denne gang - glemmer lidt at få taget billeder for tiden - skal nok gøre næste indlæg lidt mere farverigt - men til dem der kender mig kan jeg sige; læs ovenstående og forestil jer mig reagere cirka 110 % - så bliver det farverigt :-)

Jeg prøver at overbevise mig selv om at 2 timer længere på arbejde ikke er ret længe men må nok  med skam bekende at i dag er motivationen sådan lidt off og jeg trænger til at se Borgen og drikke the under dynen. Alternativet er at løbe en tur og ved godt hvad der trækker mest her i regnvejret det stadig kærtegner Jerusalem - vandet er godt for landet, så jeg siger det ikke (så) højt men jeg vil ha soooool.

Apropos; hyg jer i kulden ;-)

tirsdag den 29. januar 2013

Råkostkur, Regn og midlertidig konvertit til en madblog


Advarsel; læs ikke denne blog hvis du ikke kan lide grøntsager! 

Det var ellers så kønt og det ku ha´været så skønt. Det har simpelthen været så skønt vejr den seneste uge men nu er regnen tilbage (Det er fordi J'Lem sørger over at vores roomie Annette er taget hjem til DK!); i stedet for den hvide by forvandles Jerusalem til en grå by og trangen til at forlade dynen om morgenen decimerer så den er i minus. Lørdag og søndag var ellers helt fantastiske; lørdag sad jeg ude på parkeringspladsen og læste - i mangel af et grønt område kan man for så vidt godt sidde op ad en mur i solen og hygge sig og folk kigger kun lidt. Søndag tog vi så til Ein Gedi - hvilket er nede ved det døde hav - vi hikede og det var simpelthen SÅ fedt - men har ikke fået billeder fra det endnu, så indtil videre må I tænke jer til det - jeg kan dog afsløre at ørkenen så absolut har taget mig med storm. 
Nå men det vejr der er nu gør at jeg aller mest får lyst til varm mad, boller og kakao med flødeskum - SÅ hvad der så får mig og Kristina til at gå på råkost-kur forstår jeg virkeligt ikke. Lige nu kan jeg i min mangel på kulhydrater ikke engang huske hvad det kom sig af - men sagen er i hvert fald den at vi nu i et døgn har levet af råkost salat - planen er omkring 3 døgn, men det kommer ikke til at passe helt da Rikke og jeg er inviteret på linsesuppe hos en kollega i morgen aften. Skal også gerne indrømme at jeg efter at have været i gang i 24 timer er pænt sulten, som i; jeg ku æde en ko! Forstår ikke, men tager hatten af for, folk der vælger at faste fuldstændigt. Men nu gør vi det her med råkosten i hvert fald - og 3 dage burde vi jo sagtens kunne klare; egentlig bør man gøre det en uge men eftersom jeg skal på arbejde og afholde workshop fredag-lørdag så er det nok en rimeligt dårlig ide... altså skal også på arbejde de andre dage men der går det lige...

Dagens aftensmad ...
... bestod af hvidkål,gulerod,æble råkost med ristede pinjekerner, samt jordbær-fennikel-persille salat der smagte helt vildt godt fordi jordbærerne nu er vildt lækre og helt nede i hvad der svarer til 22 kroner kiloet. Det sidste var en spicy bladselleri et-eller-andet-fancy-hedder-det-vel-på-fransk- men-jeg-kender-ikke-ordet som bestod af fint hakket bladselleri, lidt løg, hvidløg,ingefær og soya (ved ikke om vi burde spise soya men det var ikke ret meget). Det var faktisk overordentligt lækkert og enormt fedt at blive tvunget til at være lidt kreativ med grøntsagerne - jeg tror dog at jeg vil udvide det med eks feta, youghurt eller tilsvarende lækre ting når jeg er færdig med de her 3 dage for KUN grøntsager bliver lidt kedeligt. Og så tager det enormt lang tid at spise - man kan bare ikke sluge hvidkål særligt nemt...og så er det lidt særligt at spise rå gulerod til morgenmad..





I får også lige gårsdagens menu - som også var frokosten i dag; agurke-salsa bestående af agurk i tern, persille, mynte, hvidløg, citron, og ingefær, samt hvidkål-fennikel-gulerods salat med hakkede mandler og til slut en chilensk inspireret salsa som i Chile hedder Pebre så vidt jeg husker - dér laves den med koriander men det kan hverken Kristina eller jeg lide så det var tomat, persille, hvidløg, olie, chili og løg der var finthakket og som blev rimeligt stærkt. Menuen i dag var bedre, men det var slet ikke dumt dumt i går heller og hvis nogen har forslag til spændende råkoster må i meget gerne lige sende dem af sted for skal helt sikkert spise mere af den slags mad fremover. Eneste minus er at det ikke er økologisk for så er det ikke til at betale!
De andre er i Joffi huset i aften men kender mig selv godt nok til at vide at jeg næsten umuligt ville kunne afslå kagen derovre og skal tidligt i seng så om lidt tror jeg den står på en kop godnat the og lidt dårligt fjernsyn fra nettet.

torsdag den 24. januar 2013


Eftersom min hjerne er fyldt med snot og jeg bruger mine sparsomme hjerneceller bruges på arbejdet får i nu et oplæg i billeder over de sidste par uger. De har været enormt begivenhedsrige og måske er det derfor jeg er blevet syg; en kende for meget om ørerne. Min søster er nu rejst igen og på trods af at hun havde 1,5 kilo salt lakrids med kan jeg se at jeg når at løbe tør inden jeg får besøg igen om 6-7 uger - blandt andet fordi hun faktisk var med til at spise halvdelen af den og fordi jeg spise en hel pose da jeg lå i sengen igår - saltfisk, cola og appelsin var det eneste jeg lige havde lyst til. Så skulle nogen (hint hint) føle for at sende saltlakrids/bolcher til de varme lande så tøv da ej en kende, thi det skal blive jer belønnet sidenhen. 



Jeg kan ikke længere holde styr på datoer og det er heller ikke så vigtigt men summa summarum så besøgte vi i hvert fald Knesset - regeringsbygningen - Knesset referer sådan set både til bygningen og så til selve forsamlingen - altså der hvor vi siger "i Folketinget" hedder det her "i Knesset". Efter det obligatoriske security tjek så vi en patriotisk video hvor en amerikansk speaker roste Israel for at være et fantastisk demokrati. Efterfølgende var der rundvisning - blandt andet med fremvisning af de kunstværker der er en del af i bygningen. Her er det faktisk enormt interessant - FORDI det guiden sagde om denne mosaik var at kunstneren IKKE havde indlagt religiøse symboler for ikke at støde nogen - Det man ser på Mosaikken er blandt andet en Menorah (traditionel jødisk lysestage) og grædemuren med folk der beder. Jeg spurgte om da ikke var religiøse symboler men det mente hun bestemt ikek det var - havde man nu indlagt en bibel ja så havde det været religiøst - Jeg har (fejlagtigt i hvert fald ud fra tankegangen hernede) altid set jødedommen som en religion - vi havde i hvert fald om det i Religion i gym. MEN det duer ikke for man kan jo være ikke-religiøs jøde så ser mig nødsaget til at ændre mit kognitive skema; jødedom er en etnicitet OG en religion - men er det også en race? det ved jeg ikke, har aldrig beskæftiget mig fagligt med religion - ville dengang hellere rehabilitere kriminelle selvom det da går mere og mere op for mig hvor spændende (men også sprængfarligt) religion som tema kan være. 

Søskendekærlighed på restaurant i Ramallah - Rikke og jeg tog en flok tøser med på en succesfuld tur to the other side ..

... hvor pigerne da lige skulle forbi den øhhh verdenskendte (eller noget ) Rukabs Ice cream og spise tyggegummi-is (nej den er da vist ikke lavet af tyggegummi men bare gummiagtig - jeg afholdt mig fra det da ikke ligefrem var sommer den dag. 

En af de andre søskende-oplevelser blev en tur rundt på muren omkring den gamle by - I høj sol med fed udsigt ud over , men synes lige i skulle have dette billede i stedet for udsigten ;-) 

I søndags gik turen med Lise - præstens kone som guide  på skøn, skøn dametur til Qumran (der hvor man fandt dødehavsrullerne) og Masada - Annette har lavet et skønt blogindlæg om historien bag stederne så det får i lige her for det er for uoverskueligt for mit nuværende amøbe-level of brain activity
 http://annetteisrael.blogspot.co.il/2013/01/pa-tsetur-i-rkenen.html
Summa-Summarum; det var en helt vildt skøn tur med nogle dejlige quinder som jeg holder vældigt meget af - men puha Masada er en stejl bakke/bjerg/fæstning/jødisk-identitets-moment


Jeg slutter af med en solnedgang ved promenaden i Tel Aviv - fantastisk vibe den by har -men sært at se en by hvor husene har forskellige farver - i Jerusalem er det lovpligtigt at bygge i hvide Jerusalem stone og det har jeg jo vænnet mig til - Tel aviv er et sammensurium af impulser og helt sikkert er det at jeg skal afsted igen - om ikke bare for varmens skyld - Naya og jeg gik helt høje rundt i T-shirt og skulle have haft sandaler med - ret vildt når jeg stadig går med vinterjakke i Jerusalem. MIne kollegaer mener februar bliver regnfuld - Jeg vil bare gerne ha sol og varme.  
Det var det - nu vil jeg summere op på hvad jeg har nået i dag (ikke nok) og begynde at overveje at smutte hjem under dynen til en lur eller et afsnit x factor mens jeg overvejer om jeg virkelig skal bevæge mig ud i verden for at find enoget mad - amøbe-snot-kroppen siger nej, mens sundheds-freaken siger fordi boller med smør IKKE er aftensmad - det er nudler heller ikke men derfor kan man jo godt have lyst til dem igen. Forundres endnu en gang over konceptet "tid" for der er nu under 3 måneder til jeg skal hjem - og hvor er hjem? Da Naya og jeg sad i bussen og nærmede os Jerusalem - så ind over bjergene og den hvide, smukke by tænkte jeg; ja, det er her jeg hører til, ikke for evigt men lige nu, i dette tusindedel af et sekund af verdenshistorien og universets tid er det rigtigt at jeg er her. Desværre er det ikke nok for mig som menneske; ligesom så mange andre vil jeg kontrollere fremtiden, jeg vil vide mere end jeg kan og bør og mere end jeg kan rumme - jeg vil styre hvor jeg skal hen og frustreres når jeg ikke kan holde hånd i hanke med alting - som altid når jeg rejser er det tanker om relationer, om fremtid, om hvilken vej jeg skal, der præger mig - hvorfor netop når man er afsted - hvorfor ikke bare nyde nuet - solskin, granatæbler, forundring og fremmedgørelse - for tit kan man jo hverken gøre fra eller til lige der i nuet, men bare suge ind og bruge sine sanser - Der er ikke mange svar i mig i dag men mange spørgsmål; amøbe- måske-feber-hjernen-i-hvert-fald-snot-hjernen er træt, øjnene løber i vand og jeg drømmer om at ligge på en varm sky og se det hele lidt fra oven - hvis ikke det skal blive sådan at i tror jeg har spist lyserøde piller (hvilket jeg faktisk har for fik en af Rikkes hovedpinepiller igår og de ER lyserøde (hvorfor det monstro - så vil børn da tro det er slik??!!) ) må jeg hellere stoppe nu - vil prøve at vende stærkt og snot-fri tilbage inden alt for længe.

Shalom og Salaam fra Den Hellige Stad
Ane