Maks gas på indtryksknappen

Så er vi her, men det føles dog en kende uvirkeligt. Som altid når jeg rejser er jeg træt som et alderdomshjem de første dage, hvilket i dette tilfælde nok også skyldes at vi først ankom til vores hostel dorm (Ane synes slet ikke hun er blevet for gammel  til dorms - nej, nej slet ikke) klokken 2 i nat. Da vi vågnede havde vi derfor kun sovet en 5 timer så efter en hæsblæsende rundtur i Jerusalem har vi nu taget en morfar og overvejer om vi egenlig gider lave mad selv eller om vi vil ud. Sagen er den at vi på rundturen var forbi det jødiske marked (tog beklageligvis ingen billeder i dag så dem må I have til gode), hvor jeg  var ved at gå helt i koma over frugt, grønt, oliven, krydderier - og knap så meget over kødet der på lettere uappetitlig vis lå stuvet sammen i diske. Jeg tror jeg nåede at prikke til Rikke og sige "See Rikke, Oliven!" Eller "aaaj se Rikke, ferskner" som om det var verdens 8. vidunder jeg just havde skuet. Det gik i hvert fald op for mig hvor meget jeg elsker markeder og mad. Lige nu bor vi på hostel tæt på det her mad-marked, men når vi flytter ind i vores lejlighed i næste uge er der nok 4 km. Heldigvis har jeg jo erfaring med madplaner så det gør jeg da bare igen for handle på markedet, det VIL jeg altså. På rundturen var vi i den gamle bydel, der rummer en mægtig bazar hvor jeg ville kunne bruge dagevis på at handle om ragelse og smukke ting med mørklødede mænd der ofte kan sige nogle få ord på dansk - når jeg har tid dernede skal jeg nok tage billeder og sende yderligere beskrivelser.

I morgen går turen til Haifa en by ude ved kysten sammen med de to piger vi fra næste uge af skal dele lejlighed med - håber den kommer til at stå på strand - hvilket nok er meget sandsynligt eftersom det er Yom Kippur, helligdage hvor alt er lukket og ikke en gang biler kører på gaderne og i 31 graders varme er det nu engang dejligt med strand (hehe og i næste uge siger vejrudsigten 37 - hvilket dog er en kende for varmt efter min smag).

Jeg vil hellere skrive mere en anden gang hvor jeg også kan tilbyde billeder og blot slutte af med at fortælle at det simpelthen er fantastisk som antropolog (og menneske generelt velsagtens også) at bevæge sig rundt i en by hvor diversiteten blandt mennesker er så høj - jeg har endda set børn med de der slangekrøller meget ortodokse jøder ynder at bære. Det ser altså lidt spøjst ud til sådan en 10-årig. I øvrigt ved jeg ikke hvorfor de har de der krøller og har tænkt meget på om alle de mænd der har dem står derhjemme med krøllejern og varmebeskyttende spray og lak hver morgen???? Derfor vil jeg nu flyve videre og spørge min kære ven google om dagens spørgsmål: "hvorfor har ortodokse jødiske mænd de der slangekrøller ved ørerne?"