Så kan det faktisk ikke blive bedre..

.... end når man har så skønne venner og så dejlig en familie som jeg har!
.....og når 14 måneders arbejde bærer frugt
..... og man græder først fordi tingene er svære men derefter fordi man er lykkelig
..... og i sidste ende fordi HATTEN DEN PASSER!

Ude foran Moesgaard, lige efter at jeg er kommet ud efter at have fået afgørelsen; lykkelig, overvældet og sammen med skønne mennesker

Min dejlige Antro veninde Sarah Maria havde bagt mums chokoladekage, fantastisk at hun havde overskud til det midt i hendes egen speciale proces - TAAAK

Ja, hatten passer i sandhed - sjældent synes jeg en hat har været så skønt at have på og som i kan se på billedet ser det da ikke helt skidt ud, selvom jeg er lidt træt da dette billede bliver taget. Det er hårdt at blive kandidat! Den stod på flødekartofler og roastbeef hjemme hos mutti, sidenhen et smut ind til byen og så hjem og sove.

Tænk at der ikke længere skal et "stud." for det der Antropolog-noget og tænk at jeg nu skal ud at bruge de såkaldte kompetencer i virkeligheden - jeg er spændt og jeg GLÆDER mig. Jeg takker alle jer der har hjulpet mig i specialeprocessen og som var med til at gøre dagen igår så dejlig, især tak til tøserne for hatten (læg mærke til de lilla bånd: lilla et lidt "min" farve).
I dag har jeg forsøgt at pakke og må sande at 20 kilo er meget lidt når man skal være væk så længe, at pakke light har aldrig været min stærke side, men en gang skal vel være den første.
Det var alt for nu - næste gang jeg skriver sidder jeg sandsynligvis i Mellemøsten!
Ane