mandag den 22. oktober 2012

Campingtur og rengøring

- giver tilsammen en god weekend
- giver nye perspektiver

Fredag stod den på campingtur med arbejdet - young adults gruppen. Egentlig var der 35 tilmeldte men i vanlig Israel/Palæstina stil var der en 8-10 stykker der meldte fra fredag. Det betød at efter en lidt kaotisk afgang fra kontoret ved 12 tiden og derefter 3 timer i bus, måtte vi vente i godt en time på at blive hentet og kørt til campingpladsen. Det betød at det var mørkt da vi kom frem til Genezerat sø, men heldigvis ventede der snart efter dejlig grillmad. Det var en smadder hyggelig aften men må med skam erkende at jeg godt nok savnede en øl - sådan noget camping noget og grillmad kalder bare på en kold øl, men nej - senere har det vist sig at havde jeg taget en kold øl med havde det ikke været noget problem - folk er ikke nødvendigvis alkohol fornægtere fordi de er troende - de drikker sig bare ikke fulde. Og det blev da også sagt til introduktionen: no drugs and no getting drunk guys. Hvad der endvidere blev sagt: Drenge og piger i forskellige telte OG gå ikke væk fra lejren med nogen af det andet køn. Jeg tænkte godt nok ved mig selv om ikke voksne mennesker (folk var cirka i midten/slutningen af tyverne) selv kunne finde ud af det! Jeg fik vendt den på arbejdet i dag og forklaringen var at Musalaha jo havde ansvaret så det var for at sikre sig, men det slår mig stadigvæk som utroligt at det skal være nødvendigt.


Galilæa er smukt og det var simpelthen fantastisk at bade. I øvrigt fik vi mere end et enkelt bad for da vi skulle sove under åben himmel (der var ikke telte nok) begyndte det at regne. Alle satte sig op og bad Gud om at få regnen til at stoppe og det gjorde det, men 5 min begyndte det dog igen - heldigvis var det ikke som dansk regn der bare styrter ned, men bare enkelte dråber, så det var faktisk ret underholdende. Vi var hjemme sent lørdag aften hvor vores skøre udlejer Gali endelig havde været der og hentet noget af sit skrammel men langt fra det hele. Vi havde dog aftalt med præsten som officielt lejer lejligheden, at når hun havde været her måtte vi rydde lidt op. Og DET gjorde vi, i to timer arbejde Kristina, Rikke og jeg med at rydde hylder - det var sindssygt ulækkert men også lidt sjovt hvilket jeg her vil delagtiggøre jer i.

Hvad vi ikke fandt af mærkelige ting - penge til de fattige, parfumer i køkkenskabe, gamle krydderier, beskidte bøtter og alt muligt andet klamt - det klammeste skal i lige have et billede af!



 
Ja gæt bare - det tog os lidt tid at finde ud ... men ja, det er et GEBIS! i en plastickop - seriously hvem gemmer sådan noget??? nå men nu er der i hvert fald ryddet op i noget af køkkenet og resten tror jeg vi tager i løbet af ugen. Nu vil jeg se forbrydelsen og rette specialet, hvilket er en lidt kedelig opgave som jeg har udskudt siden jeg kom! Denne uge er heldigvis uden alt for mange aften arrangementer så kan få ordnet sådanne praktiske ting, få trænet inden det går løs i næste uge med konference på Hebrew University om Transitional Justice (som jo lidt er mit antro felt)og arabisk undervisningopstart - vi skal heldigvis "kun" lære det mundtligt men tror bestemt ikke det bliver nemt. Jeg er faldet mere og mere til på kontoret og synes kollegaerne er rigtigt søde. I lejligheden har vi det rigtigt godt også - der er rum til at være social og dele med hinanden men også til at trække sig lidt tilbage. Så alt i alt er jeg faktisk enormt glad for at være her, selvom jeg på trods af mine 27 somre godt kan have lidt hjemve en gang imellem - men som mine kloge forældre siger; det viser bare at man har nogle nære og betydningsfulde relationer. Send meget gerne nogle updates om, hvordan det går i jeres liv.
Shalom fra Ane

1 kommentar:

  1. Godt at læse, Ane - men også lidt uhyggeligt med det der gebis...

    SvarSlet