Arabisk, arbejde og vin

 

Så er vi for alvor startet til arabisk - tirsdag og torsdag om aftenen - kan godt mærke jeg ikke længere er nogen vårhare længere og at det der med at være på arbejde fra 8-16 - lige komme hjem en lille time og så videre ind til byen for derefter at være hjemme ved 20-20.30 tiden, er en kende trættende. Men nok meget fint at jeg allerede nu vænner mig til livet med fuldtidsarbejde som for os er 38-42 timer om ugen og indimellem også lidt i weekenden. Her følger en lille video af mig der prøver at udtale noget på arabisk. 

Indtil videre har vi ikke øvet os så meget men vi har også kun haft 3 lektioner - vi vil prøve at bruge kollegaerne som prøveklude og har fundet ud af at vi simpelthen bliver nødt til at køre mere i taxa for der kan man øve sig - hvilket vi har gjort lidt de seneste par dage. Disse taxature har faktisk været de første hernede udover da vi flyttede ind i lejligheden og kan godt mærke man hurtigt kan blive forvænt - det er jo billigere end i dk men samtidig ikke noget budgettet kan bære ret meget af desværre. Vi går stadig meget og de 4,5 km ind til den gamle by er faktisk en udemærket lejlighed til lige at få trænet gloser inden undervisningen.

Jeg har vist en gang lovet at fortælle mere om det egentlige arbejde men har vist glemt det så det kommer her. Vores opgave er at skrive et udkast til et leder-trænings-program for frivillige ungdomsledere i kirkeligt regi (nok mest kristent). Vi har nu været her i godt halvanden måned og har frem til midten af april hvor vi rejser til DK og arbejder frem til 1. maj med blandt andet at holde foredrag om vores ophold her. Grundlæggende går dagligdagen med at vi sidder og researcher på kontoret og skriver teksten til materialet som går under navnet Youth curriculum. Planen er at det samlede materiale skal være omkring 200 sider, men i sidste ende bliver det nok mere for opgaven synes at vokse uge for uge. Vi har selv lagt vores deadlines men er meget i tvivl om vi kan nå det, men har talt med vores projektleder om det og vi skal sætte kvaliteten over deadlines. Og det kan man bestemt blive nødt til for det er ikke altid det vi har skrevet bliver lige vel modtaget af vores chef, hvilket kan være træls, men vi er også nået dertil at "sådan er det jo bare". Det minder meget om min specialeskrivningsprocess: skriv noget, gå til møde med vejleder som forhåbentlig synes det er godt og som altid har forslag til ændringer, inkorporer ændringer og videre til næste afsnit/ kapitel. Dog er forskellen også markant da specialet i sidste ende jo kun var mit eget mens produktet her rent faktisk skal kunne appliceres ude i den store virkelighed. Konkret skal curricullummet  indeholde kapitler om ungdomskultur i Israel/Palestine, Gender relations, how to be a good youthleader, theology and youth, youth development osv. Det er helt sikkert en udfordrende opgave især fordi det jo beror på Musalahas religiøse profil og den anden dag blev jeg bedt om at "christianize" mit sprog hvilket jeg må indrømme er ret svært fordi jeg de sidste mange år har været vant til at holde et akademisk sprog og fordi jeg simpelthen ikke kender de rette termer - heldigvis skal det rettes af en af vores kollegaer i sidste ende så tror hun fletter en del af det religiøse indhold ind. Nogle gange føles vi også at det er tåbeligt at vi som to fremmede skal prøve at lave et kontekstualiseret materiale - nok er jeg antropolog men jeg kan ikke ved at sidde i et kontor lige hitte ud af ungdomskulturen hernede, men det vi kan - vores skills om man så må sige er det skriftlige - ifølge Salim har de færreste unge her kompetencerne til at lave et sådan materiale på engelsk. Det er i hvert fald helt sikkert en lærerig tid for mig både fagligt og personligt og jeg holder enormt meget af mine kollegaer.

Jeg vil slutte af med en sjov historie; Vi har det seneste døgn haft besøg af en pige der hedder Ane som vi var på DUF kursus med før vi tog herned. Hun arbejder på et projekt i Jordan og skulle ifbm arbejdet 2 uger til Palestina sammen med sin palæstinensiske kollega Sahar som vi også kender fra kurset. I sidste weekend mødtes vi med dem i Ramallah og igår kom Ane så til Jerusalem og hjem til os efter arbejde - Da Sahar er palæstinenser kan hun som udgangspunkt ikke komme ind i Jerusalem - den fysiske adskillelse er som jeg har nævnt før meget markant! I går aftes var vi så på en restaurant i Østjerusalem - den arabiske del og fik dejlig mad og chilensk rødvin. Da klokken er hen ad 23 og vi skal til at af sted kommer tjeneren lige pludselig med en bakke med 3 glas rødvin på og som på film siger han "from the gentlemen over there" og peger skråt bagud over min skulder. øh hvaaaaad - jeg havde måske kigget derover 1 gang i løbet af aftenen som man nu kigger rundt når man er på en restaurant men hverken Ane, Rikke eller jeg havde haft øjenkontakt med dem - mega stenet - det var en lidt ældre (sorry omkring 45 år gammel ) mand og 2 der vel var midt i 30 erne og vist fra Canada. Vi vendte os rundt og smilede og sagde tak og det var da alt for meget og at vi desværre snart skulle videre og den ældste af mændene kom hen og spurgte om ikke vi ville joine dem og følges videre. Vi synes selv vi klarede os godt i af den med smilende at fortælle at det var meget flinkt af dem men at vi desværre skulle møde nogle venner meget snart nede i byen. Jeg har såguda aldrig prøvet at en tjener kommer med noget til en på den måde så det var ret sjovt - og vi var endda i jeans og kondisko! så jaja, når man er ung på en NGO bar i øst kan man åbenbart komme ud for sådan noget. I dag har den stået på afslapning og lidt tørklædeshopping i den gamle by og i morgen skal jeg til konference afholdt af arbejdet om Traumer. Der er nok at tage fat på og kniber nogle gange mig selv i armen (billedligt talt) for at huske at jeg faktisk er i Jerusalem!
Vejret er i øvrigt blevet noget køligt og vi har fået den første regn så nu skal snart ud at købe strømper - øv blev der sagt. 

Aftensmaden har stået på nudler så Mortensanden må jeg have til gode. 
Alt godt fra Det Hellige Land
Salaam
Ane