Bombealarm og Piratos

- ja det lyder bizart
- ja der har været bombealarm i Jerusalem
- nej, vi er ikke decideret bange
- men ja, det er en utryg situation
- og ja, vi tackler den med galgenhumor så noget af indholdet kan muligvis forekomme absurd!


I får lige en update - Kan se at nyhederne er hurtigt ude i DK så vil gerne lige berolige jer. Der har for knap en time siden været luftalarm i Jerusalem hvilket vist ikke er sket i 20 år eller deromkring. En af de andre voluntører skrev til mig på FB om vi havde hørt det men her i lejligheden hørte vi så absolut ingen ting. Der er faldet en raket cirka 10-15 km syd for Jerusalem og Hamas spiller med musklerne. Det er nok forventeligt at Israel inden for et døgn, måske flere vil igangsætte en invasion af landtropper i Gaza. Hvad det hele for af konsekvenser for os ved vi endnu ikke men vi føler os ok trygge og sikre og ved at Den Danske Kirke er der for os - 5 min efter den luftalarm vi ikke hørte ringede en af dem der er ansat af kirken for at høre om vi var ok. Derudover har en mand i opgangen lige banket på for at kigge til os og vi har fået at vide at vi skal gå ud i trappeopgangen hvis der lyder luftalarm igen. Jeg ved godt det er absurd men min strategi (og det ku mine psykolog forældre sikkert sige en masse om) er 1) galgenhumor sammen med mine skønne roomies og 2) galgenhumor. Vi er samlet i sofaerne med soveposer, piratos, facebook, snak, blogging og nyhedsopdates. Kunne allerede igår mærke at jeg bliver nyhedsjunkie i en sådan situation - har konstant brug for at følge med og på den ene side giver det mening men på den anden side er det irrationelt fordi jeg jo ikke kan gøre hverken fra eller til i særligt meget lige nu. Galgenhumoren kommer så til udtryk i kommentarer som: "hvem vil du så helst være i bomberum med" - jeg foreslog kronprinsesse Mary... øhhh hvorfor ved jeg ikke lige. Eller i stedet for at spørge om  nogen vil være kæreste med en kunne man sige "vil du være i bomberum med mig" -og " hvorfor gå i beskyttelsesrum når man kan se tegnefilm". Man skulle nu nok have været der men vi grinede helt enormt meget. Planen er indtil videre at vi tager til Sinai i Ægypten på søndag men nu må vi se. Ud over de to ovennævnte strategier kan jeg se at jeg bliver analytisk og ville gerne at jeg havde overskuddet til at skrive dagbog hele dagen så jeg ku bruge det til noget forsknings-agtigt-noget, men det har jeg simpelthen ikke tid til og har ondt i venstre pegefinger af at skrive så meget på computer som jeg gør på arbejdet. 

Selvfølgelig er det en voldsom situation især det man ser i medierne og det er altså ikke sådan tingene er her i Jerusalem (som sagt vi hørte ikke engang alarmen). Om lidt går vi 500 meter op til det danske Joffihus for at spise sabbatsmåltid så er ikke tilbage ved computeren før sent i aften - skulle nogen have brug for at høre til mig på et tidspunkt så er mit israelske tlf 00972 0542321836 - men brug det kun i nødstilfælde.

Efter hvad jeg har fået at vide har det ikke været så tilspidset i 3,5 år så det er sku lidt vildt at det er lige mens vi er her. Det er frygteligt at folk jeg kender hernede har familie der er berørt - en bror der er indkaldt til hæren og familie i Gaza, så dem tænker vi alle i lejligheden meget på.

Andet nyt:
Det har været en helt fantastisk dag hvor jeg er blevet bestyrket i hvor meget jeg ved allerede nu og vil SÅ meget ud og holde foredrag når jeg kommer hjem. Igår fik vi i øvrigt uventet besøg af Ane, vores veninde fra DUF kurset som var taget fra Ramallah om morgenen for at tage hjem til Amman i Jordan - desværre havde det vist sig at grænsen til Jordan var lukket på den jordanske side pga en jordansk/islamisk helligdag så hun ringede og spurgte om hun måtte komme hjem til os og overnatte. Det måtte hun selvfølgelig og efter arabisk igår tog vi så på sushi restaurant og fik mega nice sushi så var Ane glaaad. Billeder må i have til gode til en anden gang.

Afslutningsvis vil jeg bare forsikre jer om at jeg har det godt, har helt vildt travlt så det er derfor jeg ikke får svaret på mails og at vi bliver nødt til at håbe og tro på at der kan blive fred, selvom den nuværende situation er så tilspidset.
Knus Ane