Godt nytår blev der sagt!

Så er det vist på tide med en opdatering - kan ikke huske om jeg har skrevet det før men kan mærke at hverdagen virkelig har indfundet sig - på godt og ondt; godt fordi det er lidt trygt, det er her jeg bor, jeg kender byen bedre efterhånden og der er struktur på dagligdagen - det er så det dårlige ved det kan man sige; det er sgu ikke så nyt og spændende længere - og økonomien er desværre ikke til at forsøde tilværelsen med ture rundt i landet eller sushi eller andre ekstravagancer (øv til a-kasse, fagforening og kontaktlinser der sluger de penge der skulle være sjove). Det er lidt det lange seje træk på arbejdet også og vi havde lige ons og tors sidste uge hvor vi ikke engang holdt frokost med de andre fordi der sørme ikke var andre - jo Sara men hun spiste ude - så det var Rikke og mig foran computerne 8 timer i streg. Uanset at Rikke er et dejligt menneske at tale med så er det altså lidt kedelig nærmest ikke at tale med andre end hende fra jeg står op til jeg er hjemme 16.15 (jeg har sagt det til hende og tror hun har det på samme måde, så kan godt skrive det her:-). Hun sagde lige at hun HAR det på samme måde! Vi prøver at holde lidt gang i den med musik, men 8 timer med statistik, ondt i håndledet og akademiske artikler er en kende trættende i længden  - pt læser jeg om det utroligt patriarkalske samfund jeg befinder mig i - det er pænt deprimerende! 

Som nogen ved har jeg jo lidt fået en ny identitet hernede- jeg er "blevet" sekulær - altså processuelt har jeg jo ikke ændret mig så meget (ved mere og er nysgerrig) men i nogle sammenhænge ville det føles som at føre folk bag lyset hvis ikke jeg sagde noget om mit religiøse udgangspunkt - fordi jeg er sammen med believers (Jesustroende) ville folk automatisk tænke at jeg også var det og har ikke lyst til at foole nogen. Nå men det var så den ene "nye" identitet som jeg normalt ikke ville bruge hvis jeg præsenterede mig selv i dk. Den anden er feminist - dem der kender mig godt vil måske sige; "Jamen hov Ane, du har da alle dage været feminist" tjae det er muligt men det er ikke som sådan jeg har tænkt på mig selv, men det gør jeg altså nu! Og tror såmænd også mine med-voluntører vil tænke sådan om mig - og det er faktisk helt ok og det viser sig at køn som studieobjekt faktisk er enormt spændende - jeg har overvejet om jeg burde være født i 1970érne.... 

I går kom Rikke og jeg hjem fra en weekend med 90 messiansk-jødiske og kristne palæstinensiske kvinder, vi var godt trætte efter næsten 4 timer i en minibus (med en skrigende baby noget af vejen) og var først hjemme ved 21 tiden. Men det har været rigtigt spændende og givet et indblik i hvor komplekst det der forsoningsarbejde egentlig er. 

De der kvinder - især de palæstinensiske kan altså et eller andet med dans - det er næsten sådan så sydamerikanerne kan gå hjem og lægge sig - for disse kvinders sublime hoftevrik kan jo nærmest få een til at rødme - det er dog desværre ikke helt til at se på billeder - men fedt var det at opleve.

Lørdag aften fik vi også lov at se en gennemgang af hvordan et bryllup traditionelt vil foregå i en bestemt palæstinensisk landsby - det er noget med at 200 kvinder kommer hjem til bruden og giver hende guld på og laver henna og danser og synger - pænt vildt store brylupper de har her - gad godt til et men umiddelbart er der ikke lige nogen vi kan snige os med til.

 Her er en lille video som viser det enormt dejlige vejr - det er simpelthen så fedt at solen skinner og man kan være ude uden overtøj - var her i formiddag på markedet og løb derind og der var en sweatshirt faktisk alt for varm - utroligt - men vi ved jo allerede at det kan være noget ustadigt så der er ikke nogen der siger det varer ved.

Vi er nu i gang med forberedelser til nytårsaften - temaet er Bond og med det relativt begrænsede udvalg af tøj må man jo være kreativ - så det går de næste par timer med og så har vi da også lige fikset de  4 desserter vi skal have med - prøvede forgæves at finde lime til mojito - da mynte jo er både godt og billigt her men det lod sig ikke gøre at finde lime så hvad der skal drikkes er uvist. Jeg aner heller ikke hvad vi skal spise udover vores desserter så i det hele taget er det en aften i overraskelsens tegn - ingenting er jo som derhjemme og plejer er noget så grueligt død, men mon ikke de skøre og dejlige voluntører nok skal danne rammen for at vi alle får en god aften - OG hvis jeg ikke husker forkert så får jeg en specifik hilsen fra dronningen - hvis ikke blir jeg altså SUR - Jeg har ikke rigtigt mulighed for at skype/ringe så herfra må lyde et lidt tidligt men meget stort GODT nytår til jer der følger med her - må 2012 blive absolut fantastisk - det satser jeg på det blir for mig.
Kh Ane

Det´ sørme det´ sandt December

Happy holydays/glædelig jul  er det vist på tide at sige – Nu er det i hvert fald weekend og jeg kan prøve at få ladet op. Synes de seneste 2 uger har været ret hektiske og kan mærke at jeg trænger til lidt ro – ikke at det sådan er lige om hjørnet dog – se program senere! Den seneste uges aftenprogram har stået på fødselsdag med en fra vores arabisk hold, farvelgudstjeneste for missionspiloterne, arabisk timer, Foredrag ved journalist i Joffi-huset om international politik (helt vildt fedt), julefest med arbejdet, allergivaccination og så selvfølgelig arbejde i rigt mål. I aften står den på julefest hos en fra arbejdet og så måske et smut forbi shalomnight hos præsteparret inden da- men det er lidt besværligt med transport eftersom det jo er fredag så der kun kører araberbusser og de kører ikke til senere end 20 tiden – så vidt vi ved – og det regner og er møg koldt så ikke fedt at gå. Nå det var brokket så kommer det sjove: 

Julefesten på arbejdet onsdag var enormt hyggelig. Staff havde side dishes med og Salim og hans kone, Kay havde bestilt hovedretten udefra. ”Vi” havde sørget for brownies, der var utroligt lækre (google ”brownies alt for damerne”) men da der var 4 forskellige slags kage blev det hele ikke spist så vi burde have taget det med hjem men syntes alligevel det ville være uhøfligt. I forhold til kagen må jeg i øvrigt hellere krybe til korset og sende rosen i den rigtige retning for det var nemlig slet ikke Rikke og jeg der bagte men derimod Annette og Kristina. De to dejlige damer tilbød det da de ku se mig rende rundt som en skoldet skid i et glas vand dagen før og stresse over at skulle bage kage klokken 22 om aftenen. Og oh sikke en kage, så det må de gerne gøre en anden gang. Nå men til julefesten var vi så  i Salim og Kays ikke så store dagligstue samlet 20 mennesker til spisning, balancegang på knæene med tallerkner, pakkeleg – anderledes end den jeg i hvert fald kender fra DK, 4-mand-i-en-sofa-leg og lidt tid til hyggeligt snak. Det var lidt som at være til en udvidet familie julefrokost og der blev (som i kan se på billedet) grinet inderligt.

Til venstre er det Sam, Salims den yngste, i Midten Sara fra arbejdet der skriger af grin og til Højre Nanor, derer vores dejlige sekretær på arbejdet.

 Det blev dog på ingen måde en all-nighter så Rikke og jeg var hjemme klokken 22. Desværre er vi nogle værre natterodere så dte er sjældent jeg sover før 23.40 og det kan efterhånden godt mærkes at jeg mangler noget søvn – skal op senest klokken 7 og da jeg jo har rundet de 25 skal jeg helst have mine 8 timer. Burde gå lidt tidligere i seng men det er svært når de andre ofte er oppe fordi de ikke skal møde så tidligt – tjae på et tidspunkt bliver jeg vel så træt at det kommer af sig selv.

 

.... Nanor der ser mærkelig ud...

.. OG Salim som western-jule-person - hmm mindre autoritetsagtig end til daglig

...Og sidst men ikke mindst den dejlige julenisse Rikke

I morgen regner vi med at der skal gøres lidt rent, jeg skal nok ud at løbe (er efterhånden kommet ind i en ok rutine med 4 km 2-3 gange om ugen, men vil dog gerne have det op på 6-7 km men det er hååårdt fordi der er så mange bakker!), og så skal vi til Betlehem og se juleudsmykning – jeg havde overvejet at tage til midnatsgudstjeneste juleaften men det ville blive et studie i besværlig transport så har besluttet at blive i præstelejligheden og hygge med den udvidede familie hernede. Søndag tager vi op til præstelejligheden og begyndre at bage/lave mad osv. Og så er det jo lige pludselig jul! Jeg plejer at have eksamen i Dec. Så er vant til at der ikke er så meget tid til hygge men synes også det har været hektisk i år og har på fornemmelsen at jeg i januar vil være lidt forvirret og ikke helt forstå hvor tiden blev af. Rikke og jeg har næsten været her i 3 måneder nu og jeg har reflekteret over at jeg tror det tager mig cirka 2,5 måned at falde helt til og få struktur på dagligdag et nyt sted, så på en måde tingene ikke så nye og spændende mere. Men jeg kan heldigvis stadig forundres, forbavses og forarges over at være her. Og det er nu ikke helt dårligt at vågne op til en udsigt a la denne, eller at kunne købe friske og lækre jordbær eller at kunne bade i det døde hav d. 3. Dec.

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtigt dejlig jul og kære venner og familie; viid at jeg savner jer og at jeg som før på mine rejser kommer i hu hvor fantastiske mennesker jeg har i mit liv.

Kærlig Hilsen Ane

Lidt af hvert og et dumt håndled

Jerusalem er blevet en kølig fornøjelse nogle af dagene - omend jeg er klar over at det ikke tilnærmelsesvis er som de danske tilstande lige nu. Der er blevet pyntet op til Hannukah  - den jødiske lysfest med nogle fine "lysestager" i lygtepælene og hjemme hos olle-kollerne på Derech Beit Lehem (os i lejligheden) buldrer ilden lystigt i kaminen -nå nej vi har ikke nogen kamin - men vi har i hvert fald fået anskaffet nogle elektriske radiatorer/varmeovne-ting så vi nogenlunde kan holde varmen. Grimme hjemmesko hjælper også. Stearinlys, konfekt, julekalender og julemusik er sammen med arbejde, arabisk undervisning, madlavning, opvask og hygge blevet en del af dagligdagen. Jeg har fundet rytmen igen efter det skønne besøg af min mor på trods af at denne uge har været mindre regulær på arbejdet - mindre læsning/skrivning og mere af andre og lidt sjovere aktiviteter - såsom at holde foredrag for nogle af de andre IU voluntører; enormt fedt at kunne byde ind med noget viden og få oplevelsen af at den foredragsrække vi skal holde når vi kommer hjem er et overskueligt foretagende, vi nok skal klare med en hvis portion flid og mod.

Denne gamle by set fra lidt syd for Jaffa Gate - vi har 3,7 km. ind til den gamle by og i tirsdags løb jeg HELE vejen - Walla jeg følte mig sej - satser på at tage den tur minimum 2 gange om ugen - og håber jeg kan holde fast i det - og så er det ikke så slem en tur fordi det mest går ned ad bakke - de 3,7 km tog mig i øvrigt 28 min, så synes selv det er ok, med mine korte ben!

Mig og min moder inden vi i torsdags tog på the Borderline -en fortræffelig restaurant i Østjerusalem hvor jeg ubehjælpeligt forsøgte at træne mit arabiske men det er desværre noget sølle hvad jeg endnu kan sige - tror at for at lære det ordentligt må jeg emigrere ud til beduinerne når jeg en gang får tid. Jeg tvivler dog på at det vil gå med mig og beduinerne!

 

Der er stadig blomster ved trappen op til blokken hvor vi bor - det er utroligt for de har blomstret lige siden vi kom - Det ser ret fint ud og opgangen er også ret pæn - vores lejlighed er til gengæld lidt worn out. Det har vist sig at hver gang vi vaskede løb der vand ned til underboen hvilket vi ikke vidste - og da vi ikke havde vasket et par uger havde og prøvede den anden dag gik det helt galt - mange liter vand må være løbet ud for gulvet hvor vaskemaskinen står var absolut vådt og underboen kom op og var meget flink og han prøvede så at reparere den, men da vi så prøvede at vaske igen viste det sig at det stadig ikke virkede. Så her til morgen har vi haft besøg af op til flere mænd der reparerede både alle de lamper/elektriske ting der ikke virkede - hvilket var cirka halvdelen og vaskemaskinen så nu har vi faktisk en lejlighed hvor tingene virker. Apropos virker eller ikke virker - så har jeg desværre fået problemer med mit højre håndled igen - så min mor havde heldigvis min skinne med hjem men det sidder hele vejen op i hånd og albue og aner ikke rigtigt hvad jeg skal gøre - prøver at skåne det mest muligt men lidt svært når man arbejder foran en computer - Inshallah det bliver bedre af sig selv. Nu står den på "julestjerner" afsnittet med tæpper, the og abrikoser fyldt med marcipan og dyppet i chokolade inden jeg skal i seng og være frisk til en tur til Ramallah i morgen hvor Rikke og jeg på bedste beskub skal prøve at guide nogle med-voluntører rundt. Vi håber på godt vejr og ingen problemer ved checkpoints!

Besøg af Mutti

Så er det vist på tide med et indlæg, men da jeg har stukket mig på et eller andet i min rygsæk og derfor har ondt i en af mine primære skrive-finger bliver det ikke så langt. I tirsdags klokken 17 kom endelig den længe ventede sherut ude på parkeringspladsen medbringende min moder.Hun bliver her så indtil på søndag men ihh hvor er tiden dog gået hurtigt. Vi besluttede os for at tage til Det Døde Hav og endte med at være der fra fredag til mandag og det var simpelthen SÅ skønt. Mellem 25 og 27 grader og så er det der med at flyde i Det Døde Hav en helt special oplevelse. Min mor er ikke så glad for vand - men eftersom man jo kan flyde uden problemer i det døde hav så blev hun næsten til en hel fisk og det var SÅ fedt at være vidne til og en del af. Vi havde endvidere meget fornøjelse af at kigge på de mange russere der befolkede stranden. Interessante væsener med lakerede negle, brede  bage og yderst højlydte udtryksformer, der yndede at placere deres lettere korpulente korpi ( flertal af korpus?????) i plasticstole i vandkanten og se stort på rådet om ikke at opholde sig i vandte i mere end 20 minutter.

Is fredag eftermiddag ved det døde hav hvor der var det smukkeste lys

Da økonomien ikke var til et af de sygt dyre spa hoteller måtte vi lave vores egen spa så vi indkøbte muddermaske, exfolieringsmaske, bodyscrub og naturligvis rødvin - og så stod den på hygge på badeværelset - hvor der var enormt dejligt varmt vand og bløde håndklæder- pretty eh!

 

 

 

 

Lyset ved solopgang fra vores lille altan - vi var forfærdeligt trætte de fleste aftener så gik tidligt i seng og stod tidligt op. Derfor nåede vi blandt andet at komme til Masada og på vej op i kabel-vognen eller hvad sådan en nu hedder var vi de eneste. Vi gik så ned og havde gele-ben i et par dage efter så retrospektivt var det nok pænt fornuftigt at vi ikke gik op.
 

 

Det var simpelthen fantastisk at have disse rolige dage sammen og jeg gennemtævede min mor i kortspillet Canasta adskillige gange hvorefter vi gik over til Casino hvor vi er lidt mere jævnbyrdige. Siden mandag har jeg været på arbejde halvdelen af tiden og min mor har føjtet rundt blandt andet til Betlehem og i dag var vi sammen i Ramallah.  Det har været helt fantastisk og tror ikke det er sidste gang vi deler rejseoplevelser. Forude venter afskeden på søndag men heldigvis har jeg mine dejlige roomies som jeg ved nok skal "samle mig op" når jeg får brug for det. I lejligheden jules til den store guldmedalje, bladene falder af træerne i byen og vinden er blevet koldere, og Rikke og jeg har efterhånden rundet de 10 uger hernede - så vidt jeg da kan regne ud. Jeg sender varme hilsner til mine nære derhjemme (hey i år får jeg en særlig hilsen af dronningen ikke!) og håber i ikke stresser alt for meget på trods af jule-krav, eksamen og hvad der ellers måtte være.