Academica land på godt og ondt!

Jeg vil være en del af klubben -
Af dem der holder foredrag og lektioner,
Får udgivet artikler og bøger,
Kan få skatteborgerne til at betale deres taxa
Rejser verden tynd
og som (blandt mange andre) prøver at gøre en forskel

Afsluttede id ag 3 dages konference om Transitional justic, det har bare været SÅ fedt. På trods af at der stort set kun var folk der var jurauddannede og så ganske få fra political science har jeg godt kunnet følge med, har stillet kvalificerede spørgsmål og øvet mig i kunsten at netværke. Det er fedt at opleve at jeg faktisk ved pænt meget om det felt og selvom jeg da gerne ville have været i Galilæa med de andre voluntører var det helt sikkert det rigtige valg. Elsker det nørderi forsamlingen var kendetegnet af og kan se at det er en vej jeg gerne vil gå- hvordan vides ikke for PhD scholarships hænger bestemt ikke på træerne men hvor der er vilje, er der vej. desuden er vi antropologer mega nødvendige for at vise ansigterne bag- dem der rent faktisk påvirkes af lovværker. mit felt er jo lidt blevet narrativer og identitetskonstruktioner og omend begrebet narrativer var tilstede i rigt mål bruges det desværre meget ureflekteret og uden tanke på at der er forskellige teorier, hvilket jeg påpegede. Derfor er der ikke andet for for mig end at prøve at få mast mig ind på konferencer og få skrevet en artikel over specialet - puha ved dog ikke hvordan jeg skal kunne det ved siden af alt det andet hernede!
Desværre bar konferencen også præg af bagsiden af academica; nemlig et hierarki og en snobbethed der sår den danske ridesport og det siger altså ikke så lidt! De 2 konferencer jeg har været på i dk har været anderledes og hierarkiet har ikke været så synligt - selvfølgelig er det der også men her synes jeg det var i en grad så det var ubehageligt. For det første var der en booklet med præsentationerne men den var kun for speakers - det har så resulteret i massive hånd og arm smerter af at tage noter! for det andet var der ikke navneskilte til os almindelige dødelige (selvom vi havde skulle tilmelde os i forvejen) hvilket gjorde at jeg følte mig som en idiot når jeg prøvede at netværke og følte at jeg hele tiden skulle retfærdiggøre min tilstedeværelse. Derudover så var middag søndag og frokost og middag mandag kun for speakers - sammen med en amerikansk/fransk forsker spurgte vi pænt om ikke vi ku komme med til middagen hvis vi selv betalte på restauranten men nej nej - det er simpelthen så lamt for det var der chancen var for at tale og udveksle med folk og så handler sådanne academica sammenhænge så meget om netværk at det er noget af det vigtigste og det gøres nu lidt nemmere over mad og drikke. Så det var helt vildt skuffende og ubehageligt - det der med at føle mig sej fordi jeg nu er antropolog det kan jeg godt glemme alt om i sådanne sammenhænge. Så jeg må prøve at få lavet en strategi for min fremtid så jeg kan blive en del af klubben.

I morgen står den på arbejde, og middag med den amerikansk/franske forsker Kerstin (som har svenske aner) og som taler 7 sprog inkl dansk - det er simpelthen SÅ sejt; hun var udvekslingsstuderende i dk for 25 år siden - i sønderjylland så hun snakker dansk med sønderjysk/amerikansk accent og er så sjov. Hun vader ind i folk med sko på på en ærkeamerikansk måde men er smadder sød så da vi blev afvist fra middagen tog hende og jeg og australsk/engelske Alice ud og spiste og hyggede indtil midnat - det var simpelthen så skønt. Torsdag er der opstart til arabisk og lørdag skal vi til Ramallah og besøge 2 vi kender fra DUF kurset; Sahar og Ane, så der er gang i den må man sige. Lige nu er jeg smadder træt fordi det blev sent i går, ør af indtryk men også enormt glad for at få den akademiske hjerne i opsving. Ville lidt ønske jeg havde læst jura, for det giver nogle andre muligheder, men på den anden side er jeg ikke specielt sej til at lære udenad så det var nok ikke gået så pænt som antropologi gjorde. Deadline for draft af første kapitel til vores curriculum på arbejdet nærmer sig og prøver at lade være med at blive stresset. Jeg tror sagtens jeg kan nå denne deadline men er i tvivl om de næste, det er en gigantisk mundfuld. Der er ikke andet at gøre end at klø på og nyde den sparsomme fritid - har jo stadig ikke fået set hverken klippemoskeen, gravkirken eller nogle af de andre must-sees her i Jerusalem. Men; kommer tid kommer råd og jeg har det sku godt.

Muren på den palæstinensiske side i  Betlehem - et ordentligt skrummel!

Der er enormt mange katte hernede især i skraldecontainere så nogle af dem er lidy klamme men disse to killinger der lå neden for lejligheden var nu godt nok søde

Shalom fra Ane

Hold tungen lige i munden!

Hej alle der følger min blog...

 Jeg vil afvige fra min normale start-punktopstilling fordi der i resten af indlægget vil være en del punkter omhandlende noget af det, der er mest besværligt hernede; hvem er hvem, hvad betyder det og ikke mindst; hvad kalder man  folk!!! Jeg skal gøre opmærksom på at dette ikke er et akademisk indlæg og at jeg kan have misforstået noget af alt det jeg har fået at vide for det er i sandhed forvirrende og kan slet ikke gennemgå alt på 1 blog så der kommer nok en opfølgning senere. Jeg anede ikke det her før jeg kom herned og havde slet ikke begreb om hvor stor en del af folks identitet og konflikten hænger sammen. Når man kommer fra DK er det bare svært at forholde sig til at eks. jyder ikke måtte køre over fyn men skulle tage en færge for at komme til Sjælland - eller at fordi jeg ikke har været værnepligtig ville jeg have svært ved at finde et job - det er sådan det er her!

 Jeg vil prøve kort at formidle lidt om de forskellige folkeslag/religioner/etniciteter der er her i Israel og med hvem Muslaha arbejder. Den primære gruppe er Messianske jøder og Palæstinensiske kristne og man er endvidere begyndt også at arbejde med muslimske grupper. Hvis man kigger samlet på Israel/Palæstina er diversiteten enorm men for at forenkle det lidt kan man sige at der ift religion er:
Kristne (dog mange forskellige slags)
Jøder: - Haredi (ultraortodokse)
           - Ortodokse
          - Religiøse
          - Sekulære 
 Muslimer  - NB også diversitet her
Andre mindre religioner eks. buddhister, Scientology mfl.

Ift overordnede termer der inddeler den gruppe af mennesker der bebor Israel/Palæstina refererer vi i Musalaha til
Israelere: de, der identificerer sig selv som Israelere (overordnet Jøder, men vi arbejder med de Messianske Jøder)
Palæstinensere: (overordnet Muslimer, men vi arbejder mest med de kristne indtil videre)
Israelske-Palæstinensere: (overordnet muslimer men vi arbejder mest med de kristne)

Er du med så langt?

For at forvirre yderligere bliver denne sidste kategori Israelske-Palæstinensere - en såkaldt bindestregs-identitet - også kaldt Israelske arabere, Palæstinensere i Israel og meget andet. Det er de Palæstinensere (og deres efterkommere), der ved etableringen af Israel i 1948 blev tilladt/valgte (afhængig af synsvinklen) at blive i landet. Mange er enormt splittede mellem deres civile israelske identitet og deres kulturelle palæstinensiske/arabiske identitet og de diskrimineres i stort stil på eks arbejdsmarkedet.

Vi har brugt dagen på at være til foredrag om en gruppe (i mangel af bedre ord) mennesker jeg indtil for 2 måneder ikke anede eksisterede: Messianske Jøder. Det er Jesus-troende Jøder som dog holder fast i de Jødiske helligdage og som ser sig selv som jøder og oplever en stærk identitetsmæssig tilknytning til Israel. Der er cirka 10.000 her i Israel og mange oplever diskrimination eller at blive set ned på af Ortodokse jøder og har blandt andet sværere ved at kumme immigrere til Israel. Faktisk er det ifølge den advokat der holdt oplægget så grelt at både kristne og messianske jøders menigheder spioneres på af ortodokse jøder. Det var vanvittigt spændende og eftersom tilhørerne var hhv Messianske jøder og kristne Palæstinensere var der grobund for diskussion. Det blev dog ikke voldsomt men var meget tydeligt at folk har oplevelser af diskrimination og mange meninger med sig. Det var en advokat, der hjælper messianske jøder blandt andet i diskrimination sager der stod for foredraget - og det tror jeg var en MEGET fornuftig ide - det var helt vildt fedt at få et perspektiv på det egentlige lovstof som på ingen måde er u-ideologisk -nogle kalder Israel et etnisk demokrati - og i praksis er der ikke lige muligheder for alle borgere - det er i høj grad jøderne der sidder på funding - især de ortodokse selvom de numerisk er en klar minoritet. Advokaten kaldte det et crippled democracy Det får mig faktisk lyst til at læse Jura.
Det er vanvittigt kompliceret og jeg skal ikke forvirre jer mere - prøver selv bare at finde hoved og hale på det hele og benævne folk rigtigt. Oven i det hele kommer den geografiske inddeling og hvem, der kan være/befinde/ rejse hvorhen, men det har jeg ærligt talt ikke helt styr på endnu så det må vente til en anden gang.
Forude venter shabbat dinner i Joffi (dansker) huset og i morgen går der barndom i den når vi skal til præstens datters prinsesse-fødselsdag - vi skal rejse hele vejen igennem Jerusalem i  araber bus klædt ud som prinsesser - jeg tror måske jeg skal være arabisk prinsesse - det bliver ret sjovt at se hvordan folk i busserne reagerer. Søndag - tirsdag står den på konference i mit antro-felt Transitional Justice og jeg glæder mig helt vildt. Derudover er seneste fantastiske nyhed at Rikke og jeg har fået mulighed for at tage til Sinai (ægypten) i november i 5 dage - hvor vi bla skal ride på kamel. Glæder mig ordentligt sygt meget.

 Udsigt ud over Vestbredden fra Nablus

Klap jer selv på skulderen hvis i nåede igennem hele indlægget (hehe uden at snyde) og hav det godt hjemme i snevejret - hvad sker der lige for det?!!!!

Campingtur og rengøring

- giver tilsammen en god weekend
- giver nye perspektiver

Fredag stod den på campingtur med arbejdet - young adults gruppen. Egentlig var der 35 tilmeldte men i vanlig Israel/Palæstina stil var der en 8-10 stykker der meldte fra fredag. Det betød at efter en lidt kaotisk afgang fra kontoret ved 12 tiden og derefter 3 timer i bus, måtte vi vente i godt en time på at blive hentet og kørt til campingpladsen. Det betød at det var mørkt da vi kom frem til Genezerat sø, men heldigvis ventede der snart efter dejlig grillmad. Det var en smadder hyggelig aften men må med skam erkende at jeg godt nok savnede en øl - sådan noget camping noget og grillmad kalder bare på en kold øl, men nej - senere har det vist sig at havde jeg taget en kold øl med havde det ikke været noget problem - folk er ikke nødvendigvis alkohol fornægtere fordi de er troende - de drikker sig bare ikke fulde. Og det blev da også sagt til introduktionen: no drugs and no getting drunk guys. Hvad der endvidere blev sagt: Drenge og piger i forskellige telte OG gå ikke væk fra lejren med nogen af det andet køn. Jeg tænkte godt nok ved mig selv om ikke voksne mennesker (folk var cirka i midten/slutningen af tyverne) selv kunne finde ud af det! Jeg fik vendt den på arbejdet i dag og forklaringen var at Musalaha jo havde ansvaret så det var for at sikre sig, men det slår mig stadigvæk som utroligt at det skal være nødvendigt.

Galilæa er smukt og det var simpelthen fantastisk at bade. I øvrigt fik vi mere end et enkelt bad for da vi skulle sove under åben himmel (der var ikke telte nok) begyndte det at regne. Alle satte sig op og bad Gud om at få regnen til at stoppe og det gjorde det, men 5 min begyndte det dog igen - heldigvis var det ikke som dansk regn der bare styrter ned, men bare enkelte dråber, så det var faktisk ret underholdende. Vi var hjemme sent lørdag aften hvor vores skøre udlejer Gali endelig havde været der og hentet noget af sit skrammel men langt fra det hele. Vi havde dog aftalt med præsten som officielt lejer lejligheden, at når hun havde været her måtte vi rydde lidt op. Og DET gjorde vi, i to timer arbejde Kristina, Rikke og jeg med at rydde hylder - det var sindssygt ulækkert men også lidt sjovt hvilket jeg her vil delagtiggøre jer i.

Hvad vi ikke fandt af mærkelige ting - penge til de fattige, parfumer i køkkenskabe, gamle krydderier, beskidte bøtter og alt muligt andet klamt - det klammeste skal i lige have et billede af!



 
Ja gæt bare - det tog os lidt tid at finde ud ... men ja, det er et GEBIS! i en plastickop - seriously hvem gemmer sådan noget??? nå men nu er der i hvert fald ryddet op i noget af køkkenet og resten tror jeg vi tager i løbet af ugen. Nu vil jeg se forbrydelsen og rette specialet, hvilket er en lidt kedelig opgave som jeg har udskudt siden jeg kom! Denne uge er heldigvis uden alt for mange aften arrangementer så kan få ordnet sådanne praktiske ting, få trænet inden det går løs i næste uge med konference på Hebrew University om Transitional Justice (som jo lidt er mit antro felt)og arabisk undervisningopstart - vi skal heldigvis "kun" lære det mundtligt men tror bestemt ikke det bliver nemt. Jeg er faldet mere og mere til på kontoret og synes kollegaerne er rigtigt søde. I lejligheden har vi det rigtigt godt også - der er rum til at være social og dele med hinanden men også til at trække sig lidt tilbage. Så alt i alt er jeg faktisk enormt glad for at være her, selvom jeg på trods af mine 27 somre godt kan have lidt hjemve en gang imellem - men som mine kloge forældre siger; det viser bare at man har nogle nære og betydningsfulde relationer. Send meget gerne nogle updates om, hvordan det går i jeres liv.
Shalom fra Ane

En lektion i mellemøstlig ledelsesstil som er... (advarsel!: fare for generaliseringer)

- ikke specielt anerkendende
- afbrydende
- autoritativ
- ikke den jeg selv ville vælge

Vores kære Boss, som vi nu efterhånden har lært lidt kende gennem adskillige møder var en kende stresset i dag og stakkels dem det gik ud over - hvilket heldigvis kun i meget mild grad var Rikke og jeg. Han er på vej til USA og skal være væk i 2,5 uge og opfører sig på det nærmeste som om kontoret vil gå under uden ham. Det tvivler jeg heldigvis - vi har i hvert fald styr på vores ting og hvis han så bare også kan blive enig med sig selv om hvad det er vores curriculum (lederskabstræningsmanual) skal være, så skal det nu nok gå omend 200 sider på cirka 5 måneder synes en smule ambitiøst.

Nå men tilbage til dagens"lektion": et par af de andre medarbejdere skal i morgen holde oplæg for en kvindegruppe om israelske og palæstinensiske narrativer og derfor skulle staff i dag høre oplægget og give feedback. Udgangspunktet var at man gav feedback efter det 45 min. lange oplæg - ja det var udgangspunktet!!! Men sådan skulle det ikke gå. Hun når dårligt at komme i gang før chefen afbryder - såmænd relevant nok, men lad dog lige damen snakke. Hun starter forfra og det gentager sig - ikke bare chefen men de andre bryder ind - nogle med mere relevante ting end andre - efter cirka 35 minutter var hun nået 8 min. ind i det egentlige oplæg. Slides/oplæg tog udgangspunkt i noget der tidligere var blevet brugt. Derudover havde oplægsholderne formodet at bossen havde læst det - DET havde han ikke - uklart hvorvidt de har glemt at sende det (tvivler på det) eller han ikke havde haft tid/prioriteret/husket at læse det (højst sandsynligt). I hvert fald var han chokeret over hvor fornærmende det var (det handlede om jødiske narrativer og retten til landet hvilket er et sensitivt emne især taget i betragtning at tilhørerne til det egentlige oplæg vil være muslimske palæstinensere som jo også mener de har krav på landet!). Så oplægget blev forkastet og min stakkels kollega måtte lave det om - til i morgen! Jeg stak lige hovedet ind til hende og udtrykte min medfølelse (tror dog faktisk staff er vant til det!) og smuttede så ned og købte en cola til hende sammen med Rikke - synes hun trængte til det. Da vi kom tilbage skulle vi så høre om palæstinensiske narrativer - hun startede med at sige at feedback tog vi bagefter - blev det respekteret - nix nul putte!
Grundlæggende var der nogle didaktiske ting med oplæggende som selv jeg (uden dybdegående kulturkendskab) kunne se ikke var optimale men derfra og så til at afbryde hver andet minut. Men sådan er han vist bare og jeg er heldigvis endnu i stand til at tage det humoristisk.

Derefter var det så os der "stod for skud". Heldigvis havde vi gjort vores hjemmearbejde (som vi naturligvis ikke havde fået at vide at vi skulle men prøver at være proaktive), Så det var ikke slemt, bare irriterende at vi får 1 at vide af vores projektleder og noget andet at vide af chefen. Han er pænt ambitiøs og de deadlines vi har opstillet er ligesom i et speciale. Forskellen er dog at vi ikke lige har brugt 6-8 mdr på at sætte os ind i emnet og få skidt og kultur under neglene - nej nej det læser vi samtidig med at vi skriver. PÅ trods af at det lyder hårdt er det faktisk fint for vi har jo fri når vi har fri og må så bare arbejde effektivt når vi er på arb ( nogle gange lidt svært når man bruger næsten 1 time på staff meeting som er irrelevant for vores arb.). Kan mærke at jeg har lært meget af specialeprocessen og KAN meget og vil meget og at det er fint for mig at lære at holde lidt mund og respektere en autoritet - sandsynligvis gode ting at kunne i mit fremtidige arbejdsliv.

Nu er det hele jo ikke bare arbejde - lidt shopping skal også til og gerne i bazaren som er skøn når den ikke er alt for tætpakket.

Og så havde Rikke fødselsdag i går og vi fik i den anledning besøg af et par andre voluntører og til det skulle der selvfølgelig bages kage - har aldrig været så meget for banankage men denne var skøn - især med det mægtige lag chokolade!

Det var alt for nu - burde rette speciale/skrive artikel men tror jeg hopper i noget dumt fjernsyn, eller min krimi og vil så (som jeg siger hver aften) forsøge at komme i seng i ordentlig tid - det lykkes dog sjældent.
Hasta la vista

Har verden intet lært?

Om at bag mure gror had og fortvivlelse.....
Om at modstand avler modstand....
Om at beton ikke kan give os tryghed...

Og så igen; måske kan det. Det vil nogen nok mene for efter at muren der adskiller de palæstinensiske territorier fra Israel blev bygget er selvmordsangreb ikke længere en del af dagligdagen, som det var under den anden Intifada fra 2000 til 2005 (den første var fra 1987 til 1993). Jeg har stadig meget at lære om historien men fik da lidt ind under et foredrag med en Israelsk jødisk brigade general. Faktisk den første jøde jeg har egentligt mødt. Det var vældigt interessant men samtidig frustrerende: den diskurs han (naturligt nok) udlagde var at det er palæstinenserne der er hele problemet. At de skal give sig og godkende de grænser der er nu (som ligger meget langt fra FNs opdeling 1947/48). At de bare skal være glade for at Israel nu har åbnet op så 25.000 palæstinensere (arabere - kommer tilbage til det med termerne) kan arbejde i Israel. Før muren blev bygget var det 500.000! De mennesker mistede deres job næsten over en nat og som det var tilfældet med Berlinmuren er familier adskilt. Endvidere har mange palæstinensere mistet deres arbejde, deres jord, og trænges fortsat af settlere.Over 1,5 million mennesker lever i mere eller mindre permanente flygtninge lejre i Gaza (Hvor jeg desvaerre ikke kan komme ind).
 Det er utroligt at køre på en hovedvej nord for Jerusalem: på den ene side en arabisk landsby (dog moderne at se på), med skrald ud over det hele - på den anden side en israelsk settlement med mur og hegn omkring og hvor der er rent. Oplevede det som utroligt vigtigt for mig at komme ud af Jerusalem for her har jeg endnu ikke oplevet at jeg befinder  mig i en konfliktzone.

Muren lige indenfor Checkpoint i Bethelem - Altså på den palæstinensiske side - den er stor og grim!

Som dog også kan bruges til noget øhh fornuftigt - f.eks at se VM i fodbold på!

Udsigt ud over Nablus på Vestbredden - her er enormt mange bjerge og meget tørt

Morgenmad - youghurt med mango, banan, druer og frist mynte og havregryn, mums blev der sagt

Det har vaeret en begivenhedsrig forlaenget weekend. Fredag paa det joediske marked og koebe ind, loerdag i en laandsby pa Vestbredden hvor der var noget saa saeregent som OEL festival/ Oktoberfest, jojo: byen har sit eget mikro bryggeri - hvilket haenger sammen med at det er den eneste landsby der udelukkende er kristen. Muslimerne omkring er vist heller ikke helt tilfredse men det var en ok pilsner jeg fik der. Vi koerte med vores chef Salim og hans skoenne kone Kay og deres meget stille teenagesoen Sam. Det vil sige Sam var stille indtil hjemturen hvor han begyndte at diskutere rehabilitering/ straf af kriminelle - med udgangspunkt i Breivik! Jeg proevede at indvende at man ikke kunne tage ham op som generelt eksempel og kan sagtens forstaa forargelsen over de kun 20 aars faengsel sammenlignet med de straffe der gives her: livstid til "terrorister". Skal have laert noget om straffesystemet hernede men som med meget andet bliver det "ved lejlighed" - hvornaar det saa end er! Derudover maatte jeg revidere nogle af Sams unuancerede ideer om Skandinavien og fortalte ham grinende at han nok lidt havde valgt den forkerte at diskutere det med hvis han ikke ville have modstand - det ville han nu godt saa det var faktisk ret fint. Endvidere var det rart at opleve chefen lidt paa en anden bane. Jeg har som saadan ikke vaeret bange for ham, men lidt forsigtig og mere tilbageholdende end jeg normalt er, men tror faktisk det er fint for mig at laere at indordne mig lidt mere :-).

Soendag stod den paa shopping og en tur i King of Kings - en kristen (amerikansk ) menighed/kirke inde i centrum af Jerusalem. Det betoed at vi skulle gaa 5 km hver vej, saa i alt  har jeg nok gaaet/ loebet 30 km over de sidste 3-4 dage. Det kan maerkes i foedderne og skal serioest have koebt noget lir til fodbade. Naar man som jeg aldrig har vaeret i en frikirke er det meget specielt at opleve en gudstjeneste som den i King of Kings. For det foerste tog det 2 timer! De foerste 45 min bestod af lovsang staaende - lovsang: hmm indtil videre et ret fedt koncept: rytmisk musik, powerpoint med teksten og vers der gentages saa alle kan vaere med. Og som mange jo ved saa kan jeg frygteligt godt lide det dersens sang saa var helt haes efterfoelgende. Det der er mest specielt er paa en maade intensiteten i folks adfaerd. Kaere laesere: luk oejnene og forestil jer en tur i folkekirken en ganske almindelig soendag. Aabn dem derefter igen og laes videre....
.........
hvad saa og hoerte i? et par baenkeraekker mest med aeldre mennesker? En kirkesanger der overdoevede de spinkle stemmer fra menigheden? en praest i praestekjole? Tjae det er i hvert fald den erfaring jeg oftest har haft (juleaftensdag naturligvis dog undtaget). OK saa laeg det billede til side og se i stedet: Et fyldt auditorium med 300 mennesker (med bloede stole da det er en tidligere biograf). Alle staar op og synger - mange af deres lungers fulde kraft. Mange med lukkede oejne, haenderne strakt ud med haandfladen opad, og mange med armene i vejret. Det var altsaa specielt men ogsaa fedt. Praediken var dog lige til den lange side og overvejede om jeg en anden gang skal tage en krimi-bog med men tror alligevel ikke det er helt passende. Staar bare lidt af naar det bliver alt for dogmatisk/

Igaar stod dage i tur-tegnet: vi var tidligt oppe og tog til Bethlehem (Vestbredden) men da det var en vaeldigt lang dag vil jeg vente med at udfolde den til naeste indlaeg.

Status lige nu er at fordi jeg kom for sent i seng (nogle ting aendrer sig ikke selvom man flytter sig) er jeg  mega traet (dette er skrevet klokken 10.45, men foerst lagt ind tirsdag aften) og glaeder mig til en lille lur naar jeg har fri, inden der er program paa i aften ogsaa. Der er simpelthen saa meget at fortaelle om denne weekend og kan slet ikke forstaa vi allerede/ kun har vaeret her i 2 uger. Jeg nyder at hverdagen og rutinerne har indfundet sig lidt i lejligheden og har det de fleste dage rigtigt godt - antrohuen passer selvom jeg ikke kommer ud i felten med arbejdet. Jeg savner venner og familie, men ikke mere end at jeg kan holde til det.

Livskvalitet kan være...

At overkomme og imødekomme udfordringer..
At solen skinner...
At møde nye mennesker...
At verden er stor...
At vide at jeg kan...
At tro på forandring

Over 200 forskellige organisationer arbejder for fred i Israel-Palæstina og jeg arbejder i en af dem - det er da faktisk lidt sejt.

Der er simpelthen sket så meget at jeg ikke rigtigt har kunnet samle mig om at skrive til jer, men efter at have løbet en tur (gisp det var varmt), været i bad (i varmt vand jubii) og spist dejlig reste-aftensmad sidder jeg nu i stuen med Rikke og hører musik og vil her prøve at lave en lille re-cap til jer på hvor jeg er.
 

Jeg er blandt andet i et land hvor man da sådan lige stødte på et fantastisk smukt tempel (Bahai Gardens) i da vi i sidste uge var i Haifa - desværre kunne vi ikke komme ind, selvom vi, som I kan se på billedet kraftigt overvejede at forcere porten dagen efter - bamsen er i øvrigt Mr. Highfive - en runde voluntørbamse med ortodokse jødekrøller - ved lejlighed må vi have syet noget mere tøj til ham.

Torsdag startede vi på arbejde; vi har fået eget kontor og arbejdsmobiler - puha det føles voksent. Den sidste uge er så gået med at finde ud at hvad det egentlig er vi skal (lave et ledertræningsprogram til frivillige ledere - et curriculum kaldes det her) og hvordan. Desværre skal vi ikke ud at lave feltarbejde som vi havde regnet med, til gengæld skal der læses enorme mængder af litteratur. For en som mig der godt kan lide at gøre tingene selv og have fingrene nede i virkeligheden er det lidt ærgerligt, men klog skal jeg nok blive! Udgangspunktet er at vi skal skrive 200 sider - inden april næste år og vi er lidt usikre på hvorvidt det er realistisk, men nu må vi se. Vi tager tingene step by step og finder lige så stille ud af hvordan vi gør. 

Weekenden tilbragte vi på hostellet blandt andet med Shabbat dinner fredag aften med fantastisk meget og lækker mad. Hostellet ligger lige ved siden af markedet - shuggen som jeg nok skal sende billeder fra en gang men de gange vi har været der har der været så klampet at man bare gerne vil handle og så ud igen. Søndag var vi i den gamle bydel hvor der er kæmpe bazarområde og fik købt de obligatoriske tørklæder og lidt til - som i kan se forsvinder Rikke næsten i alle farverne.

Mandag flyttede vi så endelig i ind i vores lejlighed. Har fået et rigtigt dejligt værelse og her er et billede af hvordan det så ud FØR jeg har fået rodet det til.

 Til slut et billede af vores lejlighed og mine room mates: Rikke, Kristina og Annette - udlejeren har enormt meget ragelse stående og hun vil komme ind i mellem og flytte noget af det - og så har vi planer om at rydde grundigt op i køkkenet så vi kan være her ordentligt. Det er skønt endelig at være flyttet ind og nu kan vi begynde at få en rytme på dagligdagen men puha synes det er hårdt med 8-16 arb når man gerne vil så meget andet også. Men hvor er jeg glad for at være afsted :)