mandag den 15. oktober 2012

En lektion i mellemøstlig ledelsesstil som er... (advarsel!: fare for generaliseringer)

- ikke specielt anerkendende
- afbrydende
- autoritativ
- ikke den jeg selv ville vælge

Vores kære Boss, som vi nu efterhånden har lært lidt kende gennem adskillige møder var en kende stresset i dag og stakkels dem det gik ud over - hvilket heldigvis kun i meget mild grad var Rikke og jeg. Han er på vej til USA og skal være væk i 2,5 uge og opfører sig på det nærmeste som om kontoret vil gå under uden ham. Det tvivler jeg heldigvis - vi har i hvert fald styr på vores ting og hvis han så bare også kan blive enig med sig selv om hvad det er vores curriculum (lederskabstræningsmanual) skal være, så skal det nu nok gå omend 200 sider på cirka 5 måneder synes en smule ambitiøst.

Nå men tilbage til dagens"lektion": et par af de andre medarbejdere skal i morgen holde oplæg for en kvindegruppe om israelske og palæstinensiske narrativer og derfor skulle staff i dag høre oplægget og give feedback. Udgangspunktet var at man gav feedback efter det 45 min. lange oplæg - ja det var udgangspunktet!!! Men sådan skulle det ikke gå. Hun når dårligt at komme i gang før chefen afbryder - såmænd relevant nok, men lad dog lige damen snakke. Hun starter forfra og det gentager sig - ikke bare chefen men de andre bryder ind - nogle med mere relevante ting end andre - efter cirka 35 minutter var hun nået 8 min. ind i det egentlige oplæg. Slides/oplæg tog udgangspunkt i noget der tidligere var blevet brugt. Derudover havde oplægsholderne formodet at bossen havde læst det - DET havde han ikke - uklart hvorvidt de har glemt at sende det (tvivler på det) eller han ikke havde haft tid/prioriteret/husket at læse det (højst sandsynligt). I hvert fald var han chokeret over hvor fornærmende det var (det handlede om jødiske narrativer og retten til landet hvilket er et sensitivt emne især taget i betragtning at tilhørerne til det egentlige oplæg vil være muslimske palæstinensere som jo også mener de har krav på landet!). Så oplægget blev forkastet og min stakkels kollega måtte lave det om - til i morgen! Jeg stak lige hovedet ind til hende og udtrykte min medfølelse (tror dog faktisk staff er vant til det!) og smuttede så ned og købte en cola til hende sammen med Rikke - synes hun trængte til det. Da vi kom tilbage skulle vi så høre om palæstinensiske narrativer - hun startede med at sige at feedback tog vi bagefter - blev det respekteret - nix nul putte!
Grundlæggende var der nogle didaktiske ting med oplæggende som selv jeg (uden dybdegående kulturkendskab) kunne se ikke var optimale men derfra og så til at afbryde hver andet minut. Men sådan er han vist bare og jeg er heldigvis endnu i stand til at tage det humoristisk.

Derefter var det så os der "stod for skud". Heldigvis havde vi gjort vores hjemmearbejde (som vi naturligvis ikke havde fået at vide at vi skulle men prøver at være proaktive), Så det var ikke slemt, bare irriterende at vi får 1 at vide af vores projektleder og noget andet at vide af chefen. Han er pænt ambitiøs og de deadlines vi har opstillet er ligesom i et speciale. Forskellen er dog at vi ikke lige har brugt 6-8 mdr på at sætte os ind i emnet og få skidt og kultur under neglene - nej nej det læser vi samtidig med at vi skriver. PÅ trods af at det lyder hårdt er det faktisk fint for vi har jo fri når vi har fri og må så bare arbejde effektivt når vi er på arb ( nogle gange lidt svært når man bruger næsten 1 time på staff meeting som er irrelevant for vores arb.). Kan mærke at jeg har lært meget af specialeprocessen og KAN meget og vil meget og at det er fint for mig at lære at holde lidt mund og respektere en autoritet - sandsynligvis gode ting at kunne i mit fremtidige arbejdsliv.

Nu er det hele jo ikke bare arbejde - lidt shopping skal også til og gerne i bazaren som er skøn når den ikke er alt for tætpakket.

Og så havde Rikke fødselsdag i går og vi fik i den anledning besøg af et par andre voluntører og til det skulle der selvfølgelig bages kage - har aldrig været så meget for banankage men denne var skøn - især med det mægtige lag chokolade!

Det var alt for nu - burde rette speciale/skrive artikel men tror jeg hopper i noget dumt fjernsyn, eller min krimi og vil så (som jeg siger hver aften) forsøge at komme i seng i ordentlig tid - det lykkes dog sjældent.
Hasta la vista

Ingen kommentarer:

Send en kommentar