Jeg ønsker mig en delfin i fødselsdagsgave..

Dette indlæg er uden for rækkefølge - beklager men nu lægger jeg det op og så må vi se hvornår der er tid til at lave et indledende om vores samlede skønne Valentines tur.

 .. omend jeg godt ved at man ikke må, men de er simpelthen SÅ fantastiske. Jeg er fuldstændigt betaget og skal helt sikkert ud at svømme nær disse fantastiske skabninger en anden gang. Vi var kun ude at snorkle da jeg var usikker på om mine ører kan klare at dykke. Man måtte ikke røre ved delfinerne men uanset dette så var det en absolut fantastisk oplevelse. For nu at tage det fra en ende af så tog vi du til Dolphin reef ved Eilat søndag morgen. Efter en lige rigeligt lang intro til regler osv kom vi i meget tætsiddende våddragter - det var ret sejt for med våddragter og svømmefødder blev vi holdt oppe i vandet så det var slet ikke hårdt selvom vi svømmede rundt i 25 min.

Inden introen sad vi nede ved vandet og var så heldige at se 2 delfiner blive fodret - det var simpelthen som en smuk, anden verden - det er Aqaba eller Eilat by der kan ses i baggrunden - vejret var cirka 26 grader men vandet noget koldere. Området er lukket af men der er ret meget plads til dyrene. Guiden fortalte at de tidligere havde været helt frie men at de svømmede ind til strandene i nærheden hvor tåbelige turister fodrede dem med snacks så de blev syge og at man derfor havde været nødt til at lukke dem inde - men ellers forsøger dolphin reef at have det på dyrenes præmisser - det er derfor man ikke må røre dem.

De glade damer inden vi skal i vandet - Det hører efterhånden til sjældenhederne at jeg har fuld krigsmaling på som jeg plejede derhjemme og på trods af at jeg har set bedre billeder af mig selv kan jeg egentlig godt lide friluftslooket :-)

Vi svømmede som nævnt rundt og allerede fra starten af kom hvad der følte som en KÆMPE delfin lige så nonchalant svømmende forbi os - jeg indrømmer blankt at jeg holdt vejret i lige dele fascination og frygt - fordi vandet forstyrrer ens syn virkede den bare helt enormt stor. Jeg har tidligere haft problemer og kan ikke lide at få vand i ørerne men det gik forbavsende nemt og det var simpelthen den vildeste oplevelse - selvom det bare var snorkling var det som at være i en anden verden af fisk, rev og ikke mindst disse graciøse væsener. Vi så dem lege og tumle og endda nogen som parrede sig - sådan til den lidt bizarre side kan nævnes at de parrer sig i flæng - også mor/søn, bror/søster mv - det skeler de ikke så nøje til. 
Både under og over vandet var de større end jeg havde regnet med. og hey vi kunne HØRE dem - jeg troede ikke det menneskelige øre kunne høre deres klikken/knirken/piben men det kan man godt under vandet - det var altså sejt. I det hele taget var jeg helt bevæget og rystede nærmest af begejstring da jeg kom op - de er simpelthen så smukke de dyr og det er bestemt ikke sidste gang jeg gør sådan noget. Ville gerne nå også at dykke med dem men det er ret kostbart og det tager 4,5 time at komme til Eilat så det er ikke bare lige en sviptur.

Resortet eller hvad man nu skal kalde det havde også fritgående påfugle og høns - det var altså lidt sejt med den her han påfugl der gjorde kur til en hun - overvejede at plukke en fjer men tænkte at jeg nok ville få ballade ;-)

Efter at have været ude havde vi desværre lidt travlt med at komme tilbage da vi skulle nå en bus fra Eilat til Jerusalem - ellers kunne jeg snildt være blevet derude hele dagen. Dette billede er taget på omkring 2 meters afstand fra en ponton-træ-bro - man måtte ikke række armene ud, men ih hvor havde jeg lyst - delfinerne kom selv hen og "snakkede"

Det var alt for nu, Tak til Rix (Rikke) for at lade sig overtale til Aqaba eventyret og især delfin-turen - det er en tur jeg forhåbentlig aldrig glemmer og Inshallah kan gentage inden alt for lang tid - overvejer sågar at lave en indsamling;" send Ane ned at dykke med delfiner i Eilat... " 

I mit næste liv vil jeg være marinebiolog/delfintræner eller sådan noget i den stil.

Ud af skabet som madblog!

Den senere tids udvikling kulminerer nu endelig med et fuldblods mad indlæg endda med ægte palæstinensiske opskrifter med - hvad det betyder skal vi snart komme ind på. Hvis I ikke har læst Rikkes seneste blogindlæg http://kanvisafafred.blogspot.co.il/  så gør det endelig for dér har i indledningen og oversigtsinfo og ikke-mad-billeder fra vores tur til Betlehem i fredags. Kort fortalt var vi på besøg på en palæstinensisk kvinde med muskelsvind i en af de 3 flygtninge lejre der er i Betlehem. Med flygtningelejr er det essentielt at forstå at vi ikke taler om primitive teltlejre men om et meget tæt bebygget beboelseskvarter opført (vil jeg tro) ret kort tid efter Israels oprettelse tilbage i 1948 hvor omkring 70.000 palæstinensere blev fordrevet (øh eller flygtede/ smuttede frivilligt vil nogen mene) fra deres hjem fordi deres land og hjem lå indenfor the green line - FNs opdeling fra 1948. Disse flygtninge (hvoraf der bor 2-3 mio i Jordan og vel omkring et par millioner rundt omkring i andre lande er et af de helt store stridsspørgsmål og var en af grundene til sammenbruddet af Camp David forhandlingerne med Bill Clinton som mægler i år 2000. Flygtningene vil jo gerne vende hjem men der er ikke plads i det land som jeg som et politisk statement næsten altid kalder Palæstina (og i modsætning til mange andre ikke bare Vestbredden). Israel vil ikke lukke dem ind (heller ikke til Palæstina - for man kan ikke komme til Palæstina uden at skulle igennem Israel) og de kan ikke få statsborgerskab i blandt andet Jordan fordi de ville være en demografisk bombe under kongens magt. Hov nu blev det til politik og historie i stedet for mad - ih også altså - nå men flygtninge lejren L'Azze (Gaza) er et slidt sted, med smalle gyder og skrald i gaden men som sådan ikke ubehageligt og meget pænt og stort hus kvinden havde. Menuen stod på det udbredte Hummus og Fallafel og så noget sært noget som måske (eller måske ikke) hedder Fate - en slags brød suppe. Opskrifterne på Hummus og fallafel kommer her - som sagt på ægte Palæstinensisk vis - hvilket betyder så meget på slump at det er lidt besværligt for selv undertegnede helt at gennemskue tingene - men hvad dælen; prøves det skal det så kast jer da ud i det og send mig gerne info om hvordan det gik - det smagte i hvert fald fantastisk. Det er egentligt lidt sjovt for Hummus betyder bare kikærter - nemt og enkelt. Vi fik ikke taget så mange billeder af processen så her kommer opskriften bare - var positivt overrasket over at der faktisk slet ikke er olie i.

Hummus

1)      Kikærter lægges i blød natten over i koldt vand

2)      Derefter koges de i 1 time i rigeligt vand

3)      Hummussen kan enten laves i Blender eller ved håndkraft i en morter – den bliver mest glat i en blender.

4)      1 kop kikærter blandes i blenderen med

a.       ½ spiseske salt

b.      ½ kop vand – der kan tilsættes mere løbende afhængig af hvilken konsistens der ønskes

c.       ½ kop Tahina (Tahin; sesamfrøpasta; kan fås hos nogle ”etniske” (øhh ikke politisk korrekt) grønthandlere eller eks. I Kvickly/Føtex af mærket Urtekram)

d.      2 spiseskefulde citron – foretrækkes hummussen mere syrlig kan man bare tilsætte mere citron (man kan bruge citron syre i stedet - men tjek lige med nogen der ved noget om kemi at det ikke er noget giftigt noget du bruger)

Det hele blendes glat med enten almindelig blender eller stavblender og smages til. Kan pyntes med lidt krydderier såsom spidskommen, paprika, eller hakket frisk persille og et skvæt god olivenolie. Nogen putter græsk yoghurt/creme fraice i for at gøre konsistensen mere luftigt men det er ikke Palæstinensisk autentisk.

Kikærter koges

  

Falafel – stor portion lavet på slump 

Blendede kikærter, løg mv og Persille. Det lidet spændende udseende underbygger bare teorien om at alt er sjovere hvis man frituresteger det!

 

Kikærter blødgjort i 24 timer (mit gæt er cirka 1 kilo i blødgjort tilstand)

2 fed hvidløg

1 løg

1 kop frisk persille

Salt

Peber

Falafel krydderi /spidskommen, tørret koriander, ingefær (tørret) kommen frø,

1 spiseske Bagepulver

1 kop vand (hældes i lidt efter lidt og der skal måske tilsættes lidt ekstra)

-          Ekstra forslag; chili, citron, eller andre krydderier – afhængig af hvad man godt kan lide.

1)      Skær persillen i stykker så den nemmere kan blendes og blend den sammen med kikærter, vand, hvidløg og løg

2)      Hæld evt. mere vand i afhængig af om blenderen kan få det hele til at blive blendes. Konsistensen skal være som en ok fast grød til sidst.

3)      Krydres med falafelkrydderi (eller en blanding af de krydderier der er nævnt ovenfor)– og cirka 1 spiseske bagepulver så det hæver lidt. 

 

4)      Skal lige stå 10 min.

5)      I en pande/gryde/frituregryde-ting varmes olie op så det ligger i cirka 4 cm. dybde. Det kan være majsolie eller andet friture-velegnet olie – dvs. IKKE olivenolie.

6)      Falaflerne formes med to skeer eller en ”falafel-maskine” og placeres forsigtigt i den skoldhede olie hvor det begynder at syde og boble. 

Sådan her - pas på nallerne!

7)      Skal måske lige vendes i løbet af de cirka 3-4 minutter de er i olien – dvs. du skal holde øje med dem!

8)      Tages op med hulske når de er godt gyldenbrune og helt sprøde på hele overfladen – tjek evt. med en af dem om den er gennemstegt og smager godt – det kan jo være der skal tilsættes mere af noget krydderi.

9)      Mellem formningen af hver falafel dyppes skeerne i en kop med olie (IKKE vand, da det vil give ballade med den varme olie).

 

Spises med pitabrød/fladbrød, Hummus, og finthakket salat (tomat, agurk, løg, forårsløg, spinat, syltede ting – faktisk lige hvad du har lyst til) – lav eventuelt også en chili salsa eller lignende så der også er noget spicy til.

Velbekomme blev der sagt - Nu har vi fået blender i lejligheden så det skal helt sikkert prøves - men det virker lidt skørt at lave selv når man i Betlehem kan få et pitabrød med salat og falafel for 4 NIS - hvilket svarer til 6 kroner - og så alligevel kommer mormoderen op i mig; det er nu altså bedst når det er hjemmelavet. 
Næste gang jeg skriver er jeg forhåbentlig mere udhvilet end det er tilfældet pt for torsdag morgen klokken 6 drager Rikke og jeg mod syd til Jordan - walla jeg glæder mig! Hold varmen Homies ;.)

Udfordringer...

... er der nok af - det er bare om at tage fat

...kunne jeg nogle gange godt ønske mig lidt færre af

...vil jeg nok i mindre grad opsøge selv fremover

  ...gør mig stærkere

(

NB dette er skrevet igår d. 6.2 om eftermiddagen og hvis det ser mærkeligt ud så er det fordi computeren insisterer på at gøre tingene på hebræisk lige nu og DET er mærkeligt)

Jeg vil starte lidt bagfra så håber jeg i følger med. Jeg har jo lige så stille eller faktisk ofte med enorm fart og kraft fået placeret/befundet mig steder hvor jeg aldrig havde været før, såvel fysisk som mentalt og det har også den sidste uges tid bragt med sig. Et af de steder der er utroligt anderledes end alle andre steder jeg før har været er King of Kings Jerusalem (http://www.kkcj.org/ ) - en kristen/messiansk menighed som har gudstjeneste hver søndag. Jeg har været der nogle gange sammen med pigerne fra lejligheden og har praktiseret "pick and choose" - altså taget hvad jeg kunne bruge fra den meget lange prædiken og ladet resten være, nogle gange med en let hovedrysten eller et smil. Det var desværre ikke muligt for mig at gøre denne gang og jeg må erkende at det kan være svært at forholde mig til et så radikalt anderledes verdenssyn end det jeg kommer fra og gennem opvæksten har internaliseret. Jeg skal ikke her komme med en længere smøre om forskellige holdninger men kan blot afsløre at emnet han berørte og som fik mig helt op af stolen var homoseksualitet - men man kan jo tage et lille kig på Pastor Waynes prædiken fra i søndags "Wholy holy" - jeg skal, modsat ham ikke prædike - i hvert fald ikke her - men grunden til at jeg inkluderer oplevelsen her er for at vise bredden af mit liv hernede. Jeg har tidligere holdt meget af at komme i King of Kings - synes deres worship er helt vildt fed  tit - der kan folkekirken ikke helt hamle op når det kommer til at føle sig fyldt af sang fra alle sider - noget jeg altid har elsket - hvad enten det drejede sig om da jeg sang i  kirkekoret i sidste årtusinde eller skrålede Kringsatt av fiender til en freds demo, eller gav den gas til Michael Jackson og sprang en højtaler på mit teenageværelse. Men må nok erkende at jeg bliver nødt til at spare mig selv lidt så jeg ikke  kommer hjem med max. forhøjet blodtryk - for det kan være hårdt at være så langt hjemmefra og i så fremmed en setting så måske jeg skal holde hviledag søndag forstået som at jeg fortrinsvis skal gøre ting hvor jeg ved at jeg vil have det godt. Nu må vi, man skal aldrig sige aldrig, men pastor Wayne og jeg bliver nok aldrig perlevenner. Og det er også okay - efter at have råbt og skreget en stund må jeg nu prøve at skue bagud i bagklogskabens klare lys, tage antrohatten på og undre mig! Og apropos undren så har jeg tænkt at jeg aldrig må stoppe med at undre mig - et lille barns nysgerrighed når det peger og siger "a deet" (hvad er det?) skal vi værtsætte - for kun ved at spørge ind til tingene kan vi bevare en hvis grad af åbenhed overfor verdens diversitet - og jeg prøver!

For nu at gå et skridt længere tilbage så stod fredag/lørdag jo på workshop med arbejdet hvor vi skulle have feedback fra curriculum komiteen - og DET fik - det var simpelthen så fedt - de havde gode indspark - som jo godt nok har genereret en del ekstra arbejde, men sådan er en arbejdsproces som denne jo nok bare og i sidste ende øger det jo kvaliteten af vores arbejde (og giver det et skær af noget der minder om kontekstutalisering).

Endnu længere tilbage kan jeg berette at råkostkuren gik ok - kunne dog ikke overholde den da der var hygge hos en kollega i onsdags - man tvinges lidt til at være kreativ med grøntsagerne når det er morgen, middag og aften i 3 dage og vil helt sikkert prøve at inkorporere mere af den slags mad i min kost - men puha det bliver dyrt i dk. Er dog ikke helt sikkert på jeg får nok protein hernede da jeg spiser meget lidt kød (det er ret dyrt) og linser/bønner har jeg aldrig rigtigt været god til - men opskrifter med linser modtages gerne hvis nogen har nogle favoritter - for bliver nok nødt til at prøve. Nå, nu blev det igen til en madblog! dog uden billeder denne gang - glemmer lidt at få taget billeder for tiden - skal nok gøre næste indlæg lidt mere farverigt - men til dem der kender mig kan jeg sige; læs ovenstående og forestil jer mig reagere cirka 110 % - så bliver det farverigt :-)

Jeg prøver at overbevise mig selv om at 2 timer længere på arbejde ikke er ret længe men må nok  med skam bekende at i dag er motivationen sådan lidt off og jeg trænger til at se Borgen og drikke the under dynen. Alternativet er at løbe en tur og ved godt hvad der trækker mest her i regnvejret det stadig kærtegner Jerusalem - vandet er godt for landet, så jeg siger det ikke (så) højt men jeg vil ha soooool.

Apropos; hyg jer i kulden ;-)