Academica land på godt og ondt!

Jeg vil være en del af klubben -
Af dem der holder foredrag og lektioner,
Får udgivet artikler og bøger,
Kan få skatteborgerne til at betale deres taxa
Rejser verden tynd
og som (blandt mange andre) prøver at gøre en forskel

Afsluttede id ag 3 dages konference om Transitional justic, det har bare været SÅ fedt. På trods af at der stort set kun var folk der var jurauddannede og så ganske få fra political science har jeg godt kunnet følge med, har stillet kvalificerede spørgsmål og øvet mig i kunsten at netværke. Det er fedt at opleve at jeg faktisk ved pænt meget om det felt og selvom jeg da gerne ville have været i Galilæa med de andre voluntører var det helt sikkert det rigtige valg. Elsker det nørderi forsamlingen var kendetegnet af og kan se at det er en vej jeg gerne vil gå- hvordan vides ikke for PhD scholarships hænger bestemt ikke på træerne men hvor der er vilje, er der vej. desuden er vi antropologer mega nødvendige for at vise ansigterne bag- dem der rent faktisk påvirkes af lovværker. mit felt er jo lidt blevet narrativer og identitetskonstruktioner og omend begrebet narrativer var tilstede i rigt mål bruges det desværre meget ureflekteret og uden tanke på at der er forskellige teorier, hvilket jeg påpegede. Derfor er der ikke andet for for mig end at prøve at få mast mig ind på konferencer og få skrevet en artikel over specialet - puha ved dog ikke hvordan jeg skal kunne det ved siden af alt det andet hernede!
Desværre bar konferencen også præg af bagsiden af academica; nemlig et hierarki og en snobbethed der sår den danske ridesport og det siger altså ikke så lidt! De 2 konferencer jeg har været på i dk har været anderledes og hierarkiet har ikke været så synligt - selvfølgelig er det der også men her synes jeg det var i en grad så det var ubehageligt. For det første var der en booklet med præsentationerne men den var kun for speakers - det har så resulteret i massive hånd og arm smerter af at tage noter! for det andet var der ikke navneskilte til os almindelige dødelige (selvom vi havde skulle tilmelde os i forvejen) hvilket gjorde at jeg følte mig som en idiot når jeg prøvede at netværke og følte at jeg hele tiden skulle retfærdiggøre min tilstedeværelse. Derudover så var middag søndag og frokost og middag mandag kun for speakers - sammen med en amerikansk/fransk forsker spurgte vi pænt om ikke vi ku komme med til middagen hvis vi selv betalte på restauranten men nej nej - det er simpelthen så lamt for det var der chancen var for at tale og udveksle med folk og så handler sådanne academica sammenhænge så meget om netværk at det er noget af det vigtigste og det gøres nu lidt nemmere over mad og drikke. Så det var helt vildt skuffende og ubehageligt - det der med at føle mig sej fordi jeg nu er antropolog det kan jeg godt glemme alt om i sådanne sammenhænge. Så jeg må prøve at få lavet en strategi for min fremtid så jeg kan blive en del af klubben.

I morgen står den på arbejde, og middag med den amerikansk/franske forsker Kerstin (som har svenske aner) og som taler 7 sprog inkl dansk - det er simpelthen SÅ sejt; hun var udvekslingsstuderende i dk for 25 år siden - i sønderjylland så hun snakker dansk med sønderjysk/amerikansk accent og er så sjov. Hun vader ind i folk med sko på på en ærkeamerikansk måde men er smadder sød så da vi blev afvist fra middagen tog hende og jeg og australsk/engelske Alice ud og spiste og hyggede indtil midnat - det var simpelthen så skønt. Torsdag er der opstart til arabisk og lørdag skal vi til Ramallah og besøge 2 vi kender fra DUF kurset; Sahar og Ane, så der er gang i den må man sige. Lige nu er jeg smadder træt fordi det blev sent i går, ør af indtryk men også enormt glad for at få den akademiske hjerne i opsving. Ville lidt ønske jeg havde læst jura, for det giver nogle andre muligheder, men på den anden side er jeg ikke specielt sej til at lære udenad så det var nok ikke gået så pænt som antropologi gjorde. Deadline for draft af første kapitel til vores curriculum på arbejdet nærmer sig og prøver at lade være med at blive stresset. Jeg tror sagtens jeg kan nå denne deadline men er i tvivl om de næste, det er en gigantisk mundfuld. Der er ikke andet at gøre end at klø på og nyde den sparsomme fritid - har jo stadig ikke fået set hverken klippemoskeen, gravkirken eller nogle af de andre must-sees her i Jerusalem. Men; kommer tid kommer råd og jeg har det sku godt.

Muren på den palæstinensiske side i  Betlehem - et ordentligt skrummel!

Der er enormt mange katte hernede især i skraldecontainere så nogle af dem er lidy klamme men disse to killinger der lå neden for lejligheden var nu godt nok søde

Shalom fra Ane