mandag den 26. november 2012

Kamel tæmmeren



Som lovet kommer her anden del af vores Eilat/Jordan tur. Onsdag morgen troppede vi op ved den Israelske grænse ind til Jordan hvor vi pænt måtte betale 150 kroner for at komme UD af landet. De fleste af os klarede os ok igennem, men Annette fik den helt store tur af damen bag skranken, der spurgte om det ene og det andet – de er noget hårde i filten og det føles så unødvendigt, men sådan er det jo bare desværre. Vi vil prøve at undgå at skulle ud af landet igen så vi slipper for endnu en omgang, men nu må vi se. Til Jordan kom vi i hvert fald og efter en tur i skramle-taxaer 1,5 time var vi i ørkenområdet og byen Wadi-Rum hvor vi blev hentet af ”vores” beduin Mehedi og gik hen for at tage kamelerne i åsyn – nogle høje, ranglede bæster der tygger skævt og som brummede/brølede enormt surt. Det var med høje hvin at vi kom op for det giver nogle ordentlige ryk når sådan et bæst rejser sig. Følgelig stod den på 7 timers tur hvor de omkring 5 af dem foregik i vuggende tempo på de spidsryggede dyr og om end jeg da har en kende polstring skal jeg love for at den sidste time og dagen efter var smertefuld for muskler og led. Billedet nedenfor er fra før vi fik ondt i bagen!



Desuden bød dagen på et arsenal af sjove lyde som i ”hråååt” og  ”hrrrrhhhh”; kameler er meget gode til at komme af med aggressioner på; man skal både sparke til dem og sige dyriske lyde for at få dem til at bevæge sig.  Men hvad gør man ikke for en autentisk oplevelse. Og jeg har fundet mit kald såfremt i fald jeg ikke kan få arbejde – det var simpelthen fantastisk da jeg fik lov at ride selv og red forrest. Følte mig sådan lidt Lucky Luke agtig; bjergene og det røde ørkensand foran, den varme sol og vinden i ansigtet gav rum til at lade tankerne flyve. Det tog mange forsøg men til sidst lykkedes det at tage et sejt hoppe billede - af en eller anden grund synes netop hoppe billeder at være ret populære blandt voluntørerne hernede.


Det viste sig at jeg har lidt flair for det der kamel-tæmning – i al beskedenhed sagt naturligvis.  Vi var nemlig oppe på en sandbanke/bjerg hvor det var enormt hårdt at komme op og deroppefra skuede mit øje pludselig to undvegne kameler på vej på stroppetur. De var dalret af fra den lejr hvor vi holdt pause og var på vej væk. Rask løb jeg i bare tæer ned af sandbjerget og hen over den stenede grund. Jeg nærmede mig langsomt kamelerne så at de ikke skulle flygte og fik ved hjælp af dyriske lyde bragt den ene til at lægge sig ned. Da jeg ville stige op på den synes den åbenbart det gik for langsomt og rejste sig op – da jeg ikke var kommet helt op kan i jo selv forestille jer hvad der skete; jep jep ned jeg faldt. Men som en ægte powerwoman lod jeg mig ikke kue af dette langbenede væsen men fik den ned at ligge igen og kom denne gang op at sidde. Samtidig kom der en jeep fra lejren med 2 beduiner ud for at hente kamelerne men de så at de var slået af min snarrådighed (eller dumdristighed) og kørte tilbage til lejren mens jeg red kamelerne tilbage. Beduinerne var pænt fascinerede og blev ved med at sige ”you very strong woman” og på kvindekønnets vegne tænkte jeg ved mig selv at hvis jeg bare kan vise dem en lille smule ”womens emancipation” så er det måske ikke nogen skade til. I Da jeg dagen efter snakkede med en beduin i lejren om kønsroller (på følgende dårlige engelsk: beduin: ”so men do everything, women just home” og mig der svarede ”so you not cook” og så fremdeles) stod det mig klart at såfremt jeg skulle være beduin sku jeg nok skifte køn – for beduin frue – not happening – det er simpelthen middelalderlige kønsrollemønstre der er absolut fastlagte til en grad hvor æresdrab på kvinder der vanærer familien, kan forekomme. Priser mig lykkelig for at være født i DK. Nå men for at vende tilbage til mit kamelshow så var det sygt fedt og blev optaget på video som I kan se her.









Dagen efter gik turen til smukke og fantastiske Petra – et af verdens 7 vidundere der grundet årstiden faktisk ikke var så tætbefolket af turister som man ku have frygtet. Yderligere var temperaturen faktisk også passende til de noget hårde opstigninger og mange trappetrin.  Alt i alt var det en fuldstændig fantastisk tur med dejlige mennesker.
 
I dag har vi så været på arbejde og hurraaa vi har nu 4 kapitler og bossen var godt tilfreds med de seneste udkast og mente ikke vi skulle gøre mere ved dem nu – Rikke og jeg kiggede bagefter på hinanden og var helt fortumlede – vi havde begge regnet med at skulle bruge resten af ugen på at skulle rette. I stedet vil jeg kaste mig over at læse om køns-relationer og roller i mellemøsten – jeg har fået til opgave at skrive vores kapitel om køn og jeg tør godt love at jeg bliver udfordret da de normative guidelines kapitlet med al sandsynlighed skal indeholde, ikke nødvendigvis ækvivalerer den måde jeg som barn af en rødstrømpe mener tingene bør være på. Og så alligevel, for Salim understregede at mand og kvinde er skabt som lige – så et stykke af vejen er vi enige. Jeg har mødt mennesker (mænd) der mente at fordi Eva blev skabt af Adams ribben er kvinder grundlæggende mænd underlegne og skal opføre sig som sådan og min ellers relative rummelige personlighed (synes jeg da selv) kan simpelthen ikke indbefatte sådanne holdninger som værende anerkendelsesværdige. Jeg er sikker på det bliver en udfordring, sjovt og hårdt.
Afslutningsvis kan jeg berette at i morgen lander min moder hernede så glæder mig til shopping og til at lege turist med hende de dage jeg ikke skal arbejde. 
til slut et par billeder af den fantastiske og smukke, vilde ørken som jeg blev så betaget af. 

Salaam fra mig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar