Eftersom min hjerne er fyldt med snot og jeg bruger mine sparsomme hjerneceller bruges på arbejdet får i nu et oplæg i billeder over de sidste par uger. De har været enormt begivenhedsrige og måske er det derfor jeg er blevet syg; en kende for meget om ørerne. Min søster er nu rejst igen og på trods af at hun havde 1,5 kilo salt lakrids med kan jeg se at jeg når at løbe tør inden jeg får besøg igen om 6-7 uger - blandt andet fordi hun faktisk var med til at spise halvdelen af den og fordi jeg spise en hel pose da jeg lå i sengen igår - saltfisk, cola og appelsin var det eneste jeg lige havde lyst til. Så skulle nogen (hint hint) føle for at sende saltlakrids/bolcher til de varme lande så tøv da ej en kende, thi det skal blive jer belønnet sidenhen. 

Jeg kan ikke længere holde styr på datoer og det er heller ikke så vigtigt men summa summarum så besøgte vi i hvert fald Knesset - regeringsbygningen - Knesset referer sådan set både til bygningen og så til selve forsamlingen - altså der hvor vi siger "i Folketinget" hedder det her "i Knesset". Efter det obligatoriske security tjek så vi en patriotisk video hvor en amerikansk speaker roste Israel for at være et fantastisk demokrati. Efterfølgende var der rundvisning - blandt andet med fremvisning af de kunstværker der er en del af i bygningen. Her er det faktisk enormt interessant - FORDI det guiden sagde om denne mosaik var at kunstneren IKKE havde indlagt religiøse symboler for ikke at støde nogen - Det man ser på Mosaikken er blandt andet en Menorah (traditionel jødisk lysestage) og grædemuren med folk der beder. Jeg spurgte om da ikke var religiøse symboler men det mente hun bestemt ikek det var - havde man nu indlagt en bibel ja så havde det været religiøst - Jeg har (fejlagtigt i hvert fald ud fra tankegangen hernede) altid set jødedommen som en religion - vi havde i hvert fald om det i Religion i gym. MEN det duer ikke for man kan jo være ikke-religiøs jøde så ser mig nødsaget til at ændre mit kognitive skema; jødedom er en etnicitet OG en religion - men er det også en race? det ved jeg ikke, har aldrig beskæftiget mig fagligt med religion - ville dengang hellere rehabilitere kriminelle selvom det da går mere og mere op for mig hvor spændende (men også sprængfarligt) religion som tema kan være. 

Søskendekærlighed på restaurant i Ramallah - Rikke og jeg tog en flok tøser med på en succesfuld tur to the other side ..

... hvor pigerne da lige skulle forbi den øhhh verdenskendte (eller noget ) Rukabs Ice cream og spise tyggegummi-is (nej den er da vist ikke lavet af tyggegummi men bare gummiagtig - jeg afholdt mig fra det da ikke ligefrem var sommer den dag. 

En af de andre søskende-oplevelser blev en tur rundt på muren omkring den gamle by - I høj sol med fed udsigt ud over , men synes lige i skulle have dette billede i stedet for udsigten ;-) 

I søndags gik turen med Lise - præstens kone som guide  på skøn, skøn dametur til Qumran (der hvor man fandt dødehavsrullerne) og Masada - Annette har lavet et skønt blogindlæg om historien bag stederne så det får i lige her for det er for uoverskueligt for mit nuværende amøbe-level of brain activity
 http://annetteisrael.blogspot.co.il/2013/01/pa-tsetur-i-rkenen.html
Summa-Summarum; det var en helt vildt skøn tur med nogle dejlige quinder som jeg holder vældigt meget af - men puha Masada er en stejl bakke/bjerg/fæstning/jødisk-identitets-moment

Jeg slutter af med en solnedgang ved promenaden i Tel Aviv - fantastisk vibe den by har -men sært at se en by hvor husene har forskellige farver - i Jerusalem er det lovpligtigt at bygge i hvide Jerusalem stone og det har jeg jo vænnet mig til - Tel aviv er et sammensurium af impulser og helt sikkert er det at jeg skal afsted igen - om ikke bare for varmens skyld - Naya og jeg gik helt høje rundt i T-shirt og skulle have haft sandaler med - ret vildt når jeg stadig går med vinterjakke i Jerusalem. MIne kollegaer mener februar bliver regnfuld - Jeg vil bare gerne ha sol og varme.  

Det var det - nu vil jeg summere op på hvad jeg har nået i dag (ikke nok) og begynde at overveje at smutte hjem under dynen til en lur eller et afsnit x factor mens jeg overvejer om jeg virkelig skal bevæge mig ud i verden for at find enoget mad - amøbe-snot-kroppen siger nej, mens sundheds-freaken siger fordi boller med smør IKKE er aftensmad - det er nudler heller ikke men derfor kan man jo godt have lyst til dem igen. Forundres endnu en gang over konceptet "tid" for der er nu under 3 måneder til jeg skal hjem - og hvor er hjem? Da Naya og jeg sad i bussen og nærmede os Jerusalem - så ind over bjergene og den hvide, smukke by tænkte jeg; ja, det er her jeg hører til, ikke for evigt men lige nu, i dette tusindedel af et sekund af verdenshistorien og universets tid er det rigtigt at jeg er her. Desværre er det ikke nok for mig som menneske; ligesom så mange andre vil jeg kontrollere fremtiden, jeg vil vide mere end jeg kan og bør og mere end jeg kan rumme - jeg vil styre hvor jeg skal hen og frustreres når jeg ikke kan holde hånd i hanke med alting - som altid når jeg rejser er det tanker om relationer, om fremtid, om hvilken vej jeg skal, der præger mig - hvorfor netop når man er afsted - hvorfor ikke bare nyde nuet - solskin, granatæbler, forundring og fremmedgørelse - for tit kan man jo hverken gøre fra eller til lige der i nuet, men bare suge ind og bruge sine sanser - Der er ikke mange svar i mig i dag men mange spørgsmål; amøbe- måske-feber-hjernen-i-hvert-fald-snot-hjernen er træt, øjnene løber i vand og jeg drømmer om at ligge på en varm sky og se det hele lidt fra oven - hvis ikke det skal blive sådan at i tror jeg har spist lyserøde piller (hvilket jeg faktisk har for fik en af Rikkes hovedpinepiller igår og de ER lyserøde (hvorfor det monstro - så vil børn da tro det er slik??!!) ) må jeg hellere stoppe nu - vil prøve at vende stærkt og snot-fri tilbage inden alt for længe.

Shalom og Salaam fra Den Hellige Stad

Ane